Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg skrive til ham?

Pige/Kvinde på _ år (117538)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige på 16 år, en gang tilbage i Marts tog jeg i byen med nogle veninder (Ja jeg ved godt man skal være 18 år for det). Da vi ankom i byen møde jeg den her fyr, hans opmærksomhed faldt hurtigt på mig og min på ham, senere på aften finder jeg ud af at han er 20 år. Dette er ikke noget jeg har et problem med, han ved også jeg er 16 år og det er ikke noget der genere ham. Vi begynder pludselig og kysse og det bliver meget intimt. Han spørger mig om jeg vil med ham hjem, selvom jeg meget gerne vil, siger jeg nej. De piger jeg var i byen med skulle nemlig alle sove hos mig, og jeg har aldrig haft sex før, og eftersom at han var ret beruset var jeg ikke helt sikker på situation. Til den dag i dag fortryder jeg mit valg rigtig meget. Vi er venner på FaceBook, men vi skriver ikke sammen, vi har heller ikke kontakt. Nu til mit spørgsmål Hvad kan jeg gøre /skrive til ham, for at få hans opmærksomhed? Jeg vil rigtig gerne mødes med ham og måske have sex med ham. Det kan godt være at det virker til at være lang tid siden, det synes jeg også. Det er en af grundene til at jeg også er lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre. Please hjælp mig

Svar:

Hej med dig 
 
Du kan skrive til ham og spørge, om han vil mødes. Det er aldrig for sent at skrive og give det et forsøg. I hvert fald lyder det ikke som om, at det vil have nogen negative konsekvenser for dig.
Selvom du fortryder din beslutning, kan du være stolt over, at du har overholdt din aftale med dine veninder og har lyttet til dig selv, når du har været usikker på situationen. Du kan skrive til ham og mærke efter, om der stadig er kemi mellem jer. Det er også en god måde for dig at mærke efter, om du stadig er tiltrukket af ham i en anden kontekst. 

Vi håber, at du kunne bruge svaret til noget. Ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også komme i direkte kontakt med os - enten på vores chat eller telefonlinje. Åbningstiden er 15-19 på alle hverdage. Telefonnummer: 70 20 22 66

De bedste hilsner Sexlinien
xx134

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.