Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Skal jeg skrive til min eks?

Pige/Kvinde på _ år (120061)

Spørgsmål:

Skal jeg skrive til min eks? Jeg ved ikke om det her sted er det rigtige sted at skrive om det her, men jeg kan snart ikke mere. Det er 7 måneder siden vi slog op (det var mig der sluttede det) men jeg tænker stadig på ham tit. For mig var han en af mine bedste venner, og vi var glade hele forholdet igennem. Det der gik galt var at han skulle flytte til Sjælland, og han løj om det indtil en uge før han flyttede. Vi nåede aldrig at tale det ud før han var flyttet, og nu sidder jeg stadig så lang tid efter og tænker over det. Han var min bedste ven. Vi havde så meget tilfælles. Godt nok kunne han ikke lide mine venner, og jeg har aldrig mødt hans. Men stadig. Jeg vil aldrig komme sammen med ham igen, men jeg savner at snakke med ham. Rigtig meget endda. Jeg ved at han snart flytter hjem igen, for det var vidst rigtig hårdt på Sjælland. Undskyld hvis det er et dumt spørgsmål at stille her, der er så mange værre problemer, men det fylder bare så meget. Alt jeg vil er bare at snakke med ham igen som dengsng, men jeg ved ikke om det er muligt. Btw, så følger han mig stadigvæk på Instagram, selvom jeg fjernede ham for længst + han kommenterer på min story engang imellem… hvad betyder det????? Det forvirrer mig så meget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…? Skal jeg skrive og høre hvordan det går, eller skal jeg bare lade som ingenting ligesom de andre 7 måneder..?

Svar:

Hej med dig

Det er et meget relevant spørgsmål du stiller. Så tak for dit spørgsmål.

Du har tydeligvis lyst til at skrive til ham og savner at snakke med ham. Hvad er det som holder dig tilbage? Er det frygten for at blive afvist? Det virker som om, at han har en vis interesse i dig, når han kommenterer på dine opslag. Men hvor lang interessen går, kan du kun finde ud af ved at tale med ham. Og hvis han ikke viser interesse, når du skriver til ham, har du i det mindste et klart svar på, hvordan han forholder sig til jeres relation. Du kan måske stille dig spørgsmålet, om hvad er det værste der kan ske, hvis du skriver til ham?

I har en fortid sammen, og nogle gange kan det være rart at tage kontakt til gamle relationer enten fordi man er nysgerrig på, hvordan de har det, eller for at afklare noget afklaret i relationen. Du kan måske starte med, at fortælle ham at du har tænkt på ham og gerne vil vide, hvordan han har det. Du kan ikke forvente eller forudsige, hvad der vil ske, når du tager kontakt til ham. Om han flytter fra Sjælland og I kan være venner eller kæreste igen, er der ingen som kan vide, men gør hvad du har lyst til lige nu. Det kan måske også være en mulighed for jer at sætte ord på, hvad der skete, da I afsluttede relationen. Det behøver ikke at betyde, at I gerne vil være kærester igen, men nogle gange er det rart at tale om tidligere relation og få en fortælling, om hvad der skete. 
 
Vi håber du kan bruge svaret. Du er velkommen til at skrive eller ringe ind på 70 20 22 66, hvis du har flere spørgsmål eller har brug for en uddybning. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19.
Venlig hilsen
Sexlinien 
 xx134