Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Samleje imens man sover

Pige/Kvinde på _ år (119814)

Spørgsmål:

Jeg føler mig misbrugt. Da jeg var gift oplevede jeg flere gange, efter at havde været i byen med en veninde og kom beruset hjem, at om morgenen når jeg stod op, at der kom et "plask" ud af mig ligesom uventet menstruation. Jeg blev forskrækket og gik på badeværelset og opdagede at det var sperm. Altså min mand havde haft samleje med mig mens jeg sov. Jeg turde ikke spørge ham, men kunne se usikkerheden i hans øjne.. Er jeg blevet seksuelt krænket - er det voldtægt eller er det helt naturligt når man er gift? Det plager mig mange år efter.

Svar:

Hej,

Tak for dit spørgsmål, det kan vi godt forstå er noget som fylder i dit hoved og skaber bekymring. Vi vil prøve at svare lidt på dine overordnede tanker du præsenterer, og så synes vi bestemt du skal skrive eller ringe ind til os efterfølgende hvis du kunne tænke dig at tale lidt videre omkring det hele. Vi vil i hvert fald meget gerne tale med dig.

Når en person sover, har de ikke mulighed for at give deres samtykke til samleje. Og med det sagt, vil det altså sige at det at initiere sex med en som sover ikke er i orden. Nu nævner du selv at dette er noget du har oplevet flere gange igennem jeres ægteskab og vi tænker derfor helt bestemt at det er noget du bør tale med ham om. Det kan være lidt svært at konkludere hvorvidt der er tale om seksuel krænkelse, da dette i høj grad handler om hvordan du har det. Men der hersker ingen tvivl om at det bør stoppe under alle omstændigheder så længe du ikke er vågen til at kunne give samtykke. Når man har sex med nogle der sover, har man sex med nogle som ikke er ved bevidsthed om hvad der foregår. Og dette er per definition en voldtægt, siden man ikke kan sige fra i situationen.

Vi kan godt forstå det plager dig mange år efter, men igen vil vi påpege at det vigtigste første skridt i denne situation er at forsøge med en åben dialog imellem jer hvor du deler dine tanker. Og bliver klogere på hvad han selv er bevidst om, og tænker er rigtigt og forkert i denne situation. At du føler dig misbrugt er en fuldkommen naturlig reaktion på dette, og siden du kan mærke at det er en følelse som sidder hos dig fortsat, betyder det også at tingene skal italesættes og ændres.

Vi håber disse tanker hjalp dig en smule. Og jeg vil stærkt opfordre dig til at kontakte os igen efter du og din mand har haft en samtale, ved enten at skrive ind til os igen eller kontakte os på 70202266 imellem mandag-fredag kl. 15:00-19:00.

Venlig hilsen,
Sexlinien, XX15