Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min kæreste har fået herpes på kønsorganerne

Dreng/Mand på _ år (118864)

Spørgsmål:

Hej Sexlinien Min sexpartner er blevet smittet med herpes i underlivet. Sagen er den at jeg ikke selv har nogle symptomer, men det er måske mig der har smittet hende, da ham hun var sammen med før mig ikke har noget, og de så hinanden i 3 måneder uden nogle problemer. Hvordan skal jeg forholde mig til denne situation? Skal jeg betragte mig selv som smittede? Og hvis jeg skal det, hvordan kan jeg så vide hvornår jeg smitter andre med herpes, hvis det aldrig kommer i udbrud? Håber i kan hjælpe mig. Mvh

Svar:

Hej! Tak for dit spørgsmål.
 
Det er svært at vide om du eller din kærestes tidligere partner har smittet din kæreste med herpes, eller om dette er en opblusning i en før-eksisterende smitte. Når først man har fået herpes en gang har man det nemlig desværre for livet.
 
Herpes er kun smitsomt lige før og når man har et herpes udbrud. De færreste er klar over, at de er smittet, fordi de ikke har haft nogle eller kun svage symptomer. Det er derfor ikke nødvendigvis sikkert om du har eller ikke har herpes. Måske har du tidligere oplevet at have smerte, rødme, svien, kløen og et sår ved læberne eller på kønsorganerne?
Størstedelen af den danske befolkning har herpes, hvoraf 20% har herpes på kønsorganerne. Så det er derfor meget almindeligt, og har som regel kun betydning, når de har et udbrud. Nogle får 1 udbrud og aldrig igen, og nogle får regelmæssige udbrud. Man skal derfor ikke være bange for herpes smitte, når man ikke har et udbrud.
 
I forhold til hvordan du skal forholde dig til herpes udbruddet, så smitter herpes såret og området omkring. Herpes kan både smitte fra kønsorgan til kønsorgan og fra kønsorgan til mund og omvendt. Når din kæreste har et udbrud på kønsorganerne, så skal man udgå at have sex i perioden i nogle dage til en uge efter. Kondomer og slikke lapper beskytter desværre ikke tilstrækkeligt. Ved stor gene kan din kæreste tage kontakt til sin læge og få medicin til lindring af symptomerne.
 
Hvis du har flere spørgsmål eller ønsker yderligere information om herpes, så vil jeg anbefale at starte her. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os eller ringe til os på 70202266 i hverdage mellem 15-19.
Mvh Sexlinien /xx16