Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg har lyst til sex men ikke nogen at gøre det med

Dreng/Mand på _ år (120941)

Spørgsmål:

jeg har lyst til sex men jeg har ikke nogle at gøre det med

Svar:

Hej med dig. 

Til at starte med vil vi lige sige, at man i Danmark i følge loven faktisk skal vente med at have sex til man er 15 år. Dog er der flere, som har lyst til at have sex tidligere, og det bliver man ikke straffet for. 

Når det er sagt, så er der mange måder, at finde én at have sex med på. Det mest oplagte er nok at se på, om der er nogle af dem, du allerede kender, som du synes er dejlig og har lyst til at have sex med. Så kan du jo prøve at skabe en tættere relation til personen, og mærke efter, om de også godt kan lide dig. Det kan være i kan lave nogle andre ting først, så i finder ud af, om i har det godt sammen. Hvis i begge føler jer klar til det og har lyst til at have sex, kan i gøre det. Det er vigtigt, når du skal finde en at have sex med, at du er sikker på, at personen også har lyst til at have sex med dig. 

Du skriver ikke, om du har haft sex før, men på grund af din unge alder, tænker vi, at det lige meget hvad, er en god idé at finde en, du er tryg ved, og som også er tryg ved dig. Og at i måske prøver jer forsigtigt frem, for at sørge for, at i begge to har en rar oplevelse med det. Og hvis du har en voksen, du føler dig tryg med, kan det være, det er rart at tage en snak med den person om at have sex. 

Du skriver ikke, om du har prøvet at onanere, men vi tænker, det måske kunne være et godt sted at starte, hvis du har meget lyst til sex. Det kan være rart, at kende sin egen krop før man har sex med andre, og det kan også "lette trykket" for sexlysten med andre mennesker, indtil du finder en person, at have sex med. 

Vi håber, du har fået noget ud af svaret, du kan bruge - og har du flere spørgsmål, kan du skrive igen, eller du kan ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. 
Hilsen Sexlinien, XX24.