Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120416)

Rifter i skeden

Spørgsmål:

Hejsa. Jeg har søgt lidt rundt på internettet, desværre uden held, men jeg prøver nu her i stedet. Jeg har været seksuelt aktiv med min kæreste i lidt over halvandet år og jeg har gennem tiden oplevet, at mit underliv gjorde ondt efter sex, nogle gange i flere dage. Jeg fik min kæreste til at kigge der nede, hvor han fandt en masse rifter rundt omkring mit hul, hvilket jeg ved hjælp af internettet fandt frem til nok var pga. tørhed. Jeg har siden brugt kokusolie rundt om hulet og altid brugt glidecreme under sex. Jeg har lige haft svamp og i dag er første dag, hvor jeg tror det er væk, men jeg sidder tilbage med de samme smerter som tidligere, bare i en voldsommere grad. Jeg fik kæresten til at kigge igen og denne gang fandt han meget større og længere rifter flere stedet dernede. Både om gulvet og mellem mine læber. Jeg synes jeg har gjort, hvad jeg kunne for, at der ikke har været tørt dernede, men det virker ikke altid. Er dette noget jeg burde tage til lægen med eller er der måske nogle bedre muligheder mod rifter eller tørhed? Har valgt at spørge her, hvis der nu skulle sidde andre med samme spørgsmål, så på forhånd tusind tak :)

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål

En forklaring kan være, at du stadig har svamp og medicinen ikke har virket. Det vil derfor være en god ide, at du kontakter din læge. Nævn gerne for lægen, at du tidligere har haft problemer med tørhed og rifter.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen. Enten her på brevkassen, eller gennem vores telefon og chatrådgivning. Den er åben på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66.

Sexlinien 
xx134
Pige/Kvinde på _ år