Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg blive smittet med HPV

Dreng/Mand på _ år (118020)

Spørgsmål:

Jeg har mødt en hvinde som har fået fjernet livmoderen pga. HPV virus. Kan jeg blive smittet med HPV hvis jeg har sex med hende?

Svar:

Hej! Svaret er ikke helt så enkelt, at man kan sig ja eller nej helt entydigt. Hpv-virus er meget udbredte og op mod 80 % af alle seksuelt aktive vil blive smittet med et hpv-virus i løbet af deres liv. Der findes flere typer af hpv-virus som kan smitte seksuelt - nogle kan føre til risiko for at man kan udvikle kønsvorter, mens andre typer kan medføre celleforandringer og kræft i kønsdele, underliv eller hoved/hals. At udvikle kræft kan tage mange år, men netop hpv-relateret underlivskræft rammer ofte kvinder i en yngre alder end andre former for kræft. Dette er også baggrunden for, at man tilbyder børn mellem 12-17 år gratis hpv-vaccination.

Hvis man bliver smittet med et hpv-virus, er det ikke det samme som at smitten fører til, at man enten får kønsvorter eller celleforandringer og kræft. Det er heldigvis meget få af de smittede som udvikler hpv-relateret kræft eller kønsvorter. Langt de fleste bærer på virus i et stykke tid og så ender immunsystemet i kroppen med enten at deaktivere virus eller at fjerne det. Man bærer i gennemsnit på en infektion i ca. otte måneder, men det varierer fra person til person. Nogle infektioner kan godt vare flere år.

Hvis du er urolig for at blive smittet med hpv, kan du tale med kvinden om hvor længe siden det er, hun fik fjernet sin livmoder og om hun evt. blev opfordret til at blive hpv-vaccineret i forbindelse med operationen. Det sidste er en opfordring, gynækologerne kommer med, hvis man har haft alvorlige celleforandringer eller kræft, fordi disse viser, ens immunsystem har sværere ved at deaktivere eller fjerne hpv. En vaccination betyder, man ikke bliver smittet med nogle af de andre undertyper end den, man i forvejen har fået. Vaccinen beskytter ikke mod en igangværende infektion.

Du kan evt. også vælge at blive vaccineret selv - det er en vaccine, hvor du selv skal betale i så fald. Og ikke alle læger mener det er effektivt, hvis man har haft flere sexpartnere og ikke har haft tegn på hpv-smitte, at blive vaccineret så langt oppe i alderen. Men du kan forsøge at tale med din læge om det og bede om recept på vaccinen.

Du kan læse mere på Sexlinien om hpv her og hpv-vaccine her

Hilsen Sexlinien, XX7.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.