Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvad vil man kalde det der er sket?

Pige/Kvinde på _ år (119243)

Spørgsmål:

Hej har brug for hjælp til at finde ud af hvad man vil kalde det der sket Er ordblind så undskyld vis det ikke står korrekt Da jeg var 9 / 10 år var jeg blevet tilbudt at komme hjem til mine storebror ven og det sagde jeg ja til fordi jeg havde kendt ham længe. Han var 14 år han to mig med ind i hans stuen vi var alene hjemme. Da vi havde sadt i stuen og det tv i et stykke tid spurgte han mig om, om jeg ville sidde på hans lår og det sagde jeg ja til da jeg ikke ville skuffe ham og vi havde tøj på på det tidspunkt. Så gik der et stykke tid hvor han kramme mig bage fra. Efter det spurgte han om jeg ikke ville have buskeren af og det sagde jeg ja til og han gjorde det samme og jeg sade stadigvæk på ham også gik der et stykke tid med det hvorefter han sagde om jeg ikke ville have underbukser af hvor jeg sagde nej men han to hans af og så sagde han skal du ikke prøve at røre ved det hvor han to ved min hånd så jeg rørte ved den hvor jeg så trækkede hånden tilbage efter det sætte jeg mig på hans pik og jeg havde stadigvæk underbukser på Der sket ikke mere efter det Men vad vil i kalde det? Det er først gang jeg har sagt det/skrivede det og er 16 nu

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det er virkelig godt, at du har valgt at sige noget/skrive om det der er sket. Når oplevelsen stadig fylder for dig her 6-7 år efter den er sket, er det et tegn på, at den har haft en stor betydning for dig. Det er vigtigt at få talt om ubehagelige oplevelser, som man har haft tidligere i sit liv. Hvis man bliver ved med ikke at tale om dem, kan det gå hen og bliver endnu mere ubehageligt med tiden. Det kan være meget svært og grænseoverskridende at åbne op for svære oplevelser, så det er virkelig modigt og sejt gået af dig, at du gør det nu.

I forhold til dit spørgsmål om, hvad vi vil kalde det der er sket, så mener vi, at det kaldes et seksuelt overgreb. Hvis man bliver tvunget af en anden person til at gøre noget seksuelt, som man ikke har lyst til at gøre, så vil man sige, at personen begår et seksuelt overgreb mod én. Du skriver, at du satte dig på din storebrors vens lår for ikke at skuffe ham, og at han tog din hånd hen til sin pik uden at få din tilladelse. Hvis vi forstår dig rigtigt, så havde du slet ikke lyst til de ting - man kan sige, at du ikke gav samtykke til, at de skulle ske. Samtykke er at give tilladelse til at noget skal foregå, altså at tilkendegive, at man er OK med det og har lyst til det. Seksuelle ting, som sker uden samtykke er altid en form for overgreb.

Det kan være rigtig hårdt at få at vide, at man er blevet udsat for et seksuelt overgreb. Husk på, at oplevelsen er din, og at det altid kun vil være dig der bestemmer, hvilke ord, du har lyst til at bruge om den. Men ud fra det, som du har beskrevet for os, mener vi at du er blevet udsat for et seksuelt overgreb.

Som sagt er det virkelig modigt af dig, at skrive ind om din oplevelse! Det er vigtigt, at få talt om den slags ting, for de kan følge én hele livet og påvirke en i en negativ retning, hvis ikke man tager dem alvorligt. Vil vil råde dig til at tale med personer, som du er tryg ved om oplevelsen. Det kan være en god ven eller en søskende eller måske én af dine forældre. Du har også mulighed for at tage kontakt til rådgivningslinien hos organisationerne Voldtægstofres VilkårSpor,eller det center for voldtægtsofre, som ligger i din region.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive på chat eller ringe til os på 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19.

Med venlig hilsen,
Sexlinien, xx140