Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan min ringmuskel sprænge ved analsex?

Pige/Kvinde på _ år (120266)

Spørgsmål:

hejsa jeg har været sammen med min kæreste i et halvt år nu, og vi er begyndt at snakke om analsex. men jeg har fået at vide min ringmuskel kan sprænge. Kan den gøre det?

Svar:

Hej med dig

Det sker meget sjældent, men det kan godt ske, at ens ringmuskel bliver beskadiget ved analsex. Det er dog noget man nemt kan forebygge ved  at tage nogle vigtige skridt, før man har analsex. Det er vigtigt, at man forbereder området til stimulation først med én finger, så to og så tre, inden man penetrerer med pikken. Og hele vejen igennem er det meget vigtigt, at man bruger RIGELIGT med glidecreme, da anus ikke smører sig selv på samme måde som skeden gør. 

Det er også vigtigt at mærke efter undervejs om det egentlig er noget man synes er rart. Man behøver ikke sige B bare fordi man har sagt A. Måske I kan starte med at stimulere anus med en enkelt finger i lidt tid, og se hvordan det fungerer for jer? Man kan også købe en masse sexlegetøj der er specielt designet til anus. Det vigtigste er egentlig bare, at I husker at opvarme, tager jer god tid, bruger glidecreme og løbende mærker efter hos jer selv og hinanden om I synes det er dejligt. Nogle modtagere oplever, at de har rigtig god effekt af at "presse" en lille smule (ligesom når man skal på toilettet). På den måde åbner endetarmen sig nemlig lidt. I kan jo prøve jer frem, hvis I får lyst til at udforske det sammen.

Du kan læse lidt om analsex her, hvis du har lyst. Der er også en guide i hvordan man kan prøve sig frem med det. 
 
Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du er også velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 
Mvh Sexlinien, Xx130