Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Føler ikke at jeg kan sige nej til min kæreste

Pige/Kvinde på _ år (120834)

Spørgsmål:

hvad man hvis man ikke kan få sig selv til at sige nej til sin kæreste fordi at man er bange for at de slår op?

Svar:

Hej med dig og tak for dit rigtig gode og meget vigtige spørgsmål.

Når man har en kæreste kan man opleve at man vil gøre alt for ikke at miste dem, men man kan også opleve det i sådan en grad at man helt glemmer sig selv og sine egne grænser. Især hvis man ikke har prøvet at have en kæreste før eller ikke har så meget erfaring med at have en kæreste, kan det være svært at vide hvilke grænser man kan sætte. Det lyder som om at det måske er det du oplever og det er en rigtig svær situation at stå i.

Vi ved ikke helt hvad det er som du ikke føler du kan sige nej til. Men lige meget hvad det handler om, så må man altid sige nej. Man har altid har lov til at sige nej og sætte grænser over for sin kæreste. Om så det er et nej til et kys, til sex eller til en helt tredje ting man ikke føler sig komfortabel med, så skal dit nej og dig som person altid respekteres.

Vi får lyst til at spørge ind til hvorfor du bliver bange for at din kæreste vil slå op med dig hvis du siger nej? Er det noget de har sagt de vil gøre eller er det mere en fornemmelse som du får? Hvis det er en fornemmelse du får, er det måske noget som I kan tage en snak om og du kan fortælle dem at du er bange for at de slår op hvis du siger nej. Det kan være at de overhovedet ikke har det sådan og at de gerne vil have at du siger nej hvis der er noget som du ikke har lyst til. Men hvis det er fordi at de har fortalt dig at det er fordi at de vil slå op hvis du siger nej til noget som de gerne vil, så er det nok ikke et sundt forhold og måske et forhold som kan overveje om du overhovedet skal være i. Det vigtigste i et forhold er at man respekterer hinanden, men det gør din kæreste ikke hvis de ikke vil acceptere dit nej. Det kan være svært at se når man er virkelig forelsket, men du fortjener at være sammen med en der respekterer og forstår dig.

Vi vil rigtig gerne tale mere om det her problem med dig, da det kan fylde rigtig meget. Hvis du har mod på det, vil det være fedt hvis du havde lyst til at ringe til os på 70202266 eller chatte med os. Vi har åbent alle hverdage 15-19.

Mvh Sexlinien XX18