Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg er bange for at blive gravid

Pige/Kvinde på _ år (119116)

Spørgsmål:

Jeg er hver måned virkelig bange for ikke at få min mens - altså at jeg istedet er blevet gravid. Jeg har en fast kæreste og vi beskytter os altid men jeg er alligevel mega bange for af være en af de få unheldige der bilvrag gravid alligevel. Har snakket med min kæreste om det og han mener jeg overreagerer da vi altid bruger kondom og prøver at være forsigtige så godt som vi nu kan. Jeg er midt i min cyklus lige nu og er så bange for at være blevet gravid at jeg ik rigtig kan beskrive det. Har tænkt mig at starte på p-piller så snart jeg kan, men det hjælper jo ikke nu. Hvad er risikoen for graviditet selvom man har brugt kondom? Jeg ved den er lille men den er der selvfølgelig stadig. Føler jeg kan mærke i min krop at der er noget der er anderledes men det kan også bare være stress, over tanken om graviditet. Jeg ved det ærlig talt ikke bare at jeg er mega bange hver måned også selvom at jeg har gjort mit bedste for at beskytte mig selv. Men tanken om at jeg alligevel har fucket op er der stadig. Ved ik hvad jeg skal gøre.

Svar:

Hej med dig

Det lyder som, at I er meget opmærksomme på at beskytte jer selv mod uønsket graviditet. Man hører mange historier om uønsket graviditet. Men du skal huske, at det er en ekstrem lille procentdel af alle dem som er seksuelt aktive. Årsagen til uønsket graviditet hos mange er forkert brug af prævention. Det gælder også kondomer, så hvis i bruger kondomer korrekt, vil I være 100% beskyttede mod graviditet.

Vi kan se i dit spørgsmål, at frygten om uønsket graviditet fylder rigtig meget hos dig. Du skriver også, at du mærker, at noget er anderledes i din krop. Som du selv skriver, kan det være på grund af den stress som du bliver udsat for. Stress kan påvirke dit cyklus, og du kan risikere, at din menstruation bliver forsinket pga. stress, som højest sandsynligt vil gøre dig endnu mere stresset. 

Du kan selvfølgelig starte på p-piller. Men hvis tanken om uønsket graviditet fylder så meget hos dig, kan du overveje at bruge en mere fast form for prævention. For eksempel en hormonspiral. Du kan læse om de forskellige præventionsformer her

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen til os.

Mange hilsner, sexlinien
xx134