Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

to p-piller på den efterfølgende dag

Pige/Kvinde på _ år (119572)

Spørgsmål:

Hej. Jeg skriver for at diskutere en situation, der er opstået, og som har fået mig til at føle mig bekymret. For nylig har jeg haft ubeskyttet sex, og jeg har erkendt, at jeg har glemt at tage en af mine p-piller 3 aftner inden. Som forsøg på at indhente, tog jeg to p-piller på den efterfølgende dag. Jeg er opmærksom på, at dette ikke er den anbefalede praksis, og jeg er nu bekymret for eventuelle konsekvenser. Jeg tog de 2 p-pillerne i onsdags og havde ubeskyttede sex i søndags. Mit spørgsmål er hvad jeg skal gøre, og om jeg så er beskyttet. Tak for din tid og opmærksomhed. Venlig hilsen, mig (navn slettet af Sexlinien)

Svar:

Hej! Det er godt, du tog den glemte pille, da du opdagede det - det er faktisk anbefalet, at man skal gøre sådan, også selvom man så skal tage to p-piller samtidig eller på den samme dag.

Du kan vælge mellem de her to handlinger:

1) Ikke gøre mere, men vente på din blødning kommer. Kommer blødningen ikke, skal du tage en graviditetstest for at tjekke, om du er gravid. 

2) Du kan vælge at tage nødprævention (fortrydelsespille) hurtigst muligt for at gøre risikoen for graviditet mindre. Går der mere end 120 timer (fem døgn) efter det ubeskyttede samleje, kan du ikke bruge den mulighed længere.

Din beskyttelse mod graviditet er nedsat indtil du har taget p-pillerne uden afbrydelse i syv dage (fordi der er gået over 36 timer mellem to af dine p-piller). I de syv dage bør man bruge kondom, hvis man har samleje. Fordi du har haft sex uden kondom i de syv dage, kan der være risiko for graviditet.

Imidlertid er din risiko for graviditet også afhængig af, hvilken uge i pakken, det var, du glemte p-pillerne. Var det i uge 1 er risikoen lidt større, fordi du endnu ikke har taget syv p-piller efter pillepausen. Var det i uge 2 er der ikke nogen risiko, mens der i uge 3 kan være en risiko, hvis du indleder p-pillepausen. Så er det bedst at springe pausen over og det kan man sagtens gøre.

Vælger du at bruge nødprævention, er de to slags at vælge imellem (du må ikke bruge dem samtidig). Den en type pille skal du  tage hurtigst muligt før der er gået 72 timer efter samlejet. Den anden pille skal du på samme måde tage hurtigst muligt, men inden der er gået 120 timer efter samlejet (dvs. fem døgn). Den sidste slags pille nedsætter desværre midlertidig effekten af dine p-piller, så du skal bruge kondom frem til, du begynder på et nyt blisterark med p-piller (hvis du igen har samleje).

Hvis du bliver forvirret over det. vi har skrevet her, kan du ringe til os og spørge om det, du ikke forstår. Telefonen er åben på alle hverdage kl. 15-19 undtaget på de dage, hvor vi har uddannelse af rådgiverne. 

Du kan også læse mere her på de her sider på vores hjemmeside:
Glemt p-pille
Nødprævention
Graviditetstest


Vi håber, du har fået svar på det, du ville høre om. 
Hilsen Sexlinien, XX7