Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

simpelthen ikke lyst til sex

Dreng/Mand på _ år (120041)

Spørgsmål:

Hej Jeg har et spørgmål vedrørende min kones adfærd/opførsel angående emnet sex. Vi har snart været sammen i 4 år og vi har haft vores udfordringer i forhold til vores sexliv. Hun har simpelthen ikke lyst til sex. I løbet af årene der gik, så har vi haft flere og flere udfordringer i forhold til hendes manglende lyst til sex og det har plaget mig gevaldigt. Jeg har haft nogle dårlige reaktioner, hvert gang jeg blev afvist og jeg kæmper virkelig med at beherske mig selv omkring mine reaktioner. Vi har haft diskussionen utallige gange og kommer ingen vegne på hendes side af og grunden til jeg ligger den på hende er nemlig fordi jeg har kunne forbedre mig selv og har haft nogle gode dage, som hun ønskede men det jeg ikke kan forstå er, hvorfor hun ikke kan ændre sig eller tage en del af det her manglende på udvikling. Alene sidste år har vi kun haft sex op til 8-10 gange af det jeg kan huske og hun har aldrig kunne fortælle mig, hvorfor hun ikke har lyst. Vi har haft vores forskelligheder for da vores manglende på sex begyndte så begyndte jeg at tvivle på mig selv rigtig meget og det har eskaleret til at jeg begyndte at tvivle på hendes svar på mine spørgsmål, hvorfor jeg begyndte at optage lyd hjemme ved os for at se om hun lavede noget som hun ikke fortæller mig. Rigtig nok fandt jeg ud af at hun leger med sig selv når jeg ikke er der også selvom jeg spørger hende om hun nogensinde fik lyst på nogen tidspunkter også selvom jeg ikke er hjemme. Der siger hun blankt nej, hvert gang men min mistanke begyndte da jeg stillede det spørgsmål for første gang for et par måneder siden, da hun reagerede ret voldsomt og benægtede det. Det synes jeg var underligt og derfor begyndte jeg at se på hendes mobil’s internet historik og fandt frem til at hun så porno. Især når jeg ikke er hjemme. Jeg synes slet ikke det er en dårlig ting for jeg så positivt på det og på nogen punkter tændte det mig faktisk. Jeg ser det også på den måde at hun ser porno når jeg ikke er der netop for at ændre på sig selv. Hun viser mig bare ingenting og fortæller mig ingenting også når jeg stiller hende direkte spørgsmål. - Hun har endda svaret mig engang sådan “”Hvorfor skulle jeg gøre det når jeg ved at jeg har dig og du har rigtig meget lyst?”. Igen direkte løgn. Grunden til jeg så positivt på det er jo fordi jeg nu ved at hun ikke er fuldstændig forladt af lyst men problemet opstår jo der, når jeg begynder at finde ud af de ting som jeg ikke kan tillade mig at fortælle hende om og konfronterer hende om det. Selvom jeg synes ærlighed og tillid er det vigtigste i et forhold, så har jeg engang brudt det ved at få taget nøgenbilleder af en professionel fotograf fordi jeg kom i tvivl på mig selv og det ramte min selvværd med hendes gentagende afvisninger. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg svinger rigtig meget med humøret af rent frustration og fortvivlelse på vores forhold selvom jeg ikke vil andet end hende. Jeg har læst utallige artikler omkring det og spurgt flere gange på online netdoktor.dk , sexlinien.dk og andre gratis rådgivning hus specialister men kan ikke få nogen svar. Summa summarum fører det til mit spørgsmål: Hvorfor skjuler hun hendes lyst for mig ? Hvorfor lyver hun direkte over for mig når jeg spørger hende om hun tilfredstillede sig selv, når jeg ikke er der? Mvh.

Svar:

Hej! Vi har allerede svaret dig på dit spørgsmål tidligere - se gerne vores svar her. Desværre har I sandsynligvis brug for mere hjælp til kommunikationen og forståelsen mellem jer end, hvad der er muligt i en anonym, gratis rådgivning. 

Sex og seksualitet er ikke altid ligetil at snakke helt åbent og ærligt om - der kan komme følelser af frygt, skam og skyld ind i billedet, hvis man vil tale om onani, porno og lyst samt at man har forskellige behov eller lyster end sin partner. F.eks. kan det være at din kone ikke har lyst til at tale om sin onani og pornobrug, fordi hun er måske vokset op med et syn på, at det er forkert. Eller fordi hun kan frygte, at du vil blive vred over eller ked af det eller. Det kan også være at det hun bare gerne vil have det rum for sig selv - onani er ofte et sted, hvor man kan slappe af med sig selv og sin lyst fremfor at præstere eller tilfredsstille en anden.

Dine spørgsmål viser jo meget godt, hvordan i hvert fald dine tanker og følelser kan gå frem og tilbage omkring jeres seksuelle forhold. Og hvordan hele kompleksiteten også kan ende med at være en barriere for samtalen. Det er derfor der kan være behov for en professionel til at hjælpe jeres samtale igang, støtte den og holde fokus på den fælles udfordring. Prøv evt. at tage en indledende samtale med en parterapeut eller en klinisk sexolog; det er ikke en dyrere investering end en professionel fotograf. Du kan forsøge at finde en klinisk sexolog på www.klinisksexologi.dk under 'Find behandler' på hjemmesiden.

I forhold til at du tjekker din kones mobilhistorik og optager lyd fra jeres hjem for at tjekke - det er ikke okay. Hos Sexlinien er vi opmærksomme på, at den slags adfærd kan være første skridt i en mere ubehagelig retning af psykisk vold. Du kan evt læse mere her hos Det Kriminalpræventive Råd om partner- eller kærestevold

Hilsen Sexlinien, XX7