Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Får jeg for tidlig udløsning?

Dreng/Mand på _ år (120299)

Spørgsmål:

Hej Jeg var sammen med min kæreste igår, og vi er kun for nyligt begyndt at lave seksuelle ting. Det er min første gang til tingene, men ikke hendes. Det vi laver er tit at vi teaser hinanden lidt hele tiden, men også bare generelle ting. Jeg giver hende tit finger og slikker, men hun sutter også og giver mig handjobs. Problemet er bare jeg kommer virkelig hurtigt. Første gang hun gav mig et HJ kom jeg efter omkring 7-10 min og når hun giver mig BJ er det tit kun 1 min før jeg kommer. Men det vigtigste og det der er gået mig mest på at hun spredte sin ben og gjorde sådan tegn på at jeg skulle trænge ind i hende. Jeg havde ikke kondom for vi regnede bare med at jeg skulle rykke et par gange før vi stoppede, men jeg sætter min pik ind i hende og får med det samme et overload af følelse og sensation og får også instantly følelsen af at man er tæt på og så rykker jeg ANDEN gang og så trækker jeg ud og kommer på hendes mave. Vi har aftalt at vi tjekker for mulig graviditet og det hele selvom jeg trak ud i tide, men jeg var faktisk helt i chok over hvor dårligt det gik. Og jeg har haft det på fornemmelsen i noget tid at jeg er sådan en der kommer hurtigt for det gør jeg også når jeg onanerer. Jeg har læst op på hvordan det kan forhindres og hvad det kan skyldes af og jeg fandt frem til at Premature Ejaculation matchede det der sker med mig. Hvad skal jeg gøre og hvad kan hjælpe?

Svar:

Kære dig.

Tak for dit spørgsmål.

At man får hurtig udløsning, kan handle om flere ting. Men først og fremmest skal det siges, at det hyppigt sker for unge - og når man har sine første seksuelle oplevelser. Det er helt normalt. Så ro på. :) 

Først og fremmest vil vi opfordre dig til at ændre dit syn på situationen fra at se det som et problem eller at der er noget galt, til mere at se det som en tilstand der kan variere og ændre sig.
En udløsning betyder heller ikke at sexen skal være færdig der. Man kan sagtens fortsætte (måske efter en lille pause), og så begynde igen – eller koncentrere sig lidt om partneren. Dette siger jeg fordi, at det er vigtigt ikke at lægge pres på pikken og udløsningen i forhold til at sex kun kan foregå, hvis man har en stiv pik og ikke er kommet. 

En måde du kan træne dig selv til at holde længere, er at holde på din udløsning. Når du er ved at komme, så hold en pause med stimuli af pikken uanset om det er ved onani, vaginalt samleje, blowjobs eller handjobs. Du skriver at det tog dig 7-10 minutter at få en udløsning af et handjob. Det er helt normalt og ikke hvad man vil kalde for en hurtig udløsning. Tiden for en normal udløsning er faktisk 4-10 minutter ved konstant stimuli. Ved onani, kan man ofte også få sig selv til at komme hurtigere ved intensiv stimuli, hvor formålet kan være at få en hurtig orgasme.

Du skriver også at I teaser hinanden meget. Man kan sagtens være ved at sprænge bare af teasingen, og derfor skal der ikke særlig meget til, når man så tager skridtet videre.  
Der findes desuden nogle kondomer som er tykkere i gummiet som kan mindske følsomheden, og kondomer med en form for lokalbedøvende creme. Dette kan du prøve at undersøge og eksperimentere med. Men grundlæggende skal du vide, at dét du oplever, er normalt, og at de fleste vil opleve at den hurtige udløsning udfaser, jo flere seksuelle oplevelser man får.

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.

Bh fra Sexlinien xx136