Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Ingen erfaring med sex pga. min krops udseende.

Dreng/Mand på _ år (120223)

Spørgsmål:

Mand 52 år. Ingen seksuel erfaring med andre, ingen erfaring med at have en kæreste, kun onani. Har i 40 år haft lsyt til at mærke et andet menneske tæt på. Jeg har imidlertid rigtigt mange dippedutter på huden - primært omkring kønsorganerne, på inderlår og mellemkødet samt mave, brystkasse. Ikke bare flade modermærker, men uappetitlige (synes jeg selv) skintags og fibromer, der ligner små blomkål (op til 1cm). Spørgsmål: Kan en kvinde overhovedet nyde en mands krop ifm. sex og tæt fysisk nærvær, hvis mandens krop er sådan? Jeg har ingen erfaring med sex med andre mennesker netop pga. min krops udseende. Jeg har altid følt, at jeg ikke kan byde en smuk kvinde en så uappetitlig krop som min og derfor har jeg altid holdt mine følelser og lyster for mig selv.

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Først og fremmest, så lyder det virkelig utrolig hårdt at du har gået rundt med så stor en længsel, og så grimme tanker om dig selv i så mange år. Det er virkelig godt at du skriver herind, for det er aldrig for sent at ændre sit mønster, eller sin tilgang. 

Det korte svar får du her; JA en kvinde kan sagtens både nyde, begære og elske din krop. Skintags eller ej.

Her får du det lidt længere svar:  Mennesker tiltrækkes af mennesker, og mange mennesker på den her jord har ikke en krop, som den der præsenteres i medierne, lærerbøgerne, porno osv. Mennesker kan have; kraftig hårvækst, psoriasis,  ar, brandsår, akne, vorter, strækmærker, appelsinhud, skæl, mangle et ben, en arm, et bryst, have stomi osv osv.  Det er alt sammen en del af at have en krop, og især med alderen opstår der bare flere såkaldte "livstegn" på kroppen - vi kalder dem her livstegn, fordi de viser en krop der ændre sig igennem et helt liv, og går igennem forskellige faser. 
Alle mennesker har noget ved deres krop der gør dem usikre, og rigtig mange kvinder går også og tror at de ikke kan vise sig nøgen foran en mand, hvis de ikke kan præsentere en krop der ligner en hollywoodstjerne eller pornomodel. Det er så synd når næsten alle mennesker længes efter en eller anden form for nærvær og intimitet i deres liv. 

Du kan sagtens byde en kvinde din krop. Din krop kommer jo med dig, og med den du er. Og når vi mennesker tænder på hinanden, er det næsten altid som en helhed, hvor alle de andre sanser også har stor betydning. Hvordan dufter og føles den anden person. Hvordan smager deres kys. Du har i hele dit voksenliv udelukket dig selv fra fysisk nærvær med et andet menneske, men det fortjener du helt bestemt, så måske er det ved at være tid til faktisk at prøve gå efter det du længes efter, og som vi ved du godt kan komme til at opleve. Måske vil det være godt få dig at få lidt hjælp til at komme igang med at møde kvinder. Du kan evt. bede din læge om hjælp, og ærligt fortælle hvilke store kropskomplekser du går rundt med, eller du kan opsøge en privatpraktiserende psykolog eller sexolog. De kan måske hjælpe dig med  På nettet kan du måske finde oplevelser fra mennesker der også har haft enorme usikkerheder på deres krop, og få bekræftet at du langt fra er alene.

Nå, alt det her er sagt, så kan du også vælge at opsøge din læge og evt. bede om en henvisning til en hudlæge, hvis du kunne have et ønske om at få fjernet nogle af dine skintags, men vi vil gerne lige understrege igen, at du sagtens kan møde en kvinde der vil tænde på dig og have dig med alt det du er og har - også dine dippedutter.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen - det er du sådan set uanset hvad. Du er også altid velkommen til at ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.

De bedste hilsener Sexlinien
xx132