Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119185)

Hvordan fortæller jeg andre at jeg vil være sexarbejder?

Spørgsmål:

Jeg læste her om en pige der vil være sexarbejder jeg fik lyst til at prøve det havde min første dag igår har sagt ja til at arbejde der men er nervøs for at tale om mit arbejde føler et tabu omkring det for jeg har tænkt på at ha det ved siden af mit studie Kunne da og så tænke mig en kæreste men hvordan siger man det at man er sexarbejder For jeg kunne godt tænke mig at fortsætte som sexarbejder på fuld tid når jeg er færdig med mit studie Hvordan skal jeg sige det til min familie at jeg arbejder som sexarbejder

Svar:

Hej,

Og mange tak for dit spørgsmål, vi kan godt forstå du undrer dig over den bedste måde at fortælle om disse tanker til dine nærmeste. Nu kender vi ikke helt specifikt til hvordan og hvorledes du er begyndt som sexarbejder, og vi vil derfor forsøge at besvare dit spørgsmål bredt så du forhåbentlig kan bruge svaret til noget.

Når det kommer til den mest udbredte samtale omkring sexarbejdere mellem mennesker, er dette ofte fortsat et tabubelagt emne. Det kan både handle om den individuelle persons ide om moral og etik eller hvordan de måske generelt har udfordringer ved at tale om seksuelle emner af den kaliber. Men vi kan fornemme at du ønsker at bryde med denne typiske ide omkring emnet, hvilket både kan være med til at påvirke en normalisering i en positiv retning og samtidig gøre dig selv klogere på arbejdet og hvordan det får dig til at føle.

Historisk har sexarbejde været tæt beslægtet med bl.a. tvang, undertrykkelse, slaveri og utroskab. Hvilket, for mange, i dag stadig er hvad emnet bringer dem af associationer. Og hvilket derfor er med til at understøtte den fortsatte tabuisering. Men i dag er man heldigvis også begyndt at arbejde mere aktivt med erhvervet og hvordan vi kan sikre ordentlige forhold for alle sexarbejdere. Du kan læse mere om arbejdet med denne normalisering her: https://www.s-i-o.dk/

Ønsker du at fortælle din familie om din interesse for at være sexarbejder, kan det være en god ide at starte ud med at forklare din egen motivation for det. Og hvordan denne interesse hænger sammen med dine personlige værdier og forhold til egen krop. På den måde kan du måske sikre at de ikke med lige så stor chance møder dig med fordomme og negative reaktioner, men i stedet får mere tid til at reflektere undervejs.

Det samme kunne gælde for en mulig fremtidig kæreste. I et sådan forhold er det desuden vigtigt at reflektere over hvordan det at være sexarbejder kan påvirke ens seksuelle relation med sin partner. Hvis man for eksempel ønsker at være i et monogamt forhold, kræver det nogle samtaler omkring arbejdets størrelse og hvordan du og din partner både tænker og føler omkring det.

Til sidst er det vigtigt at understrege hvordan Danmarks lovgivning tillader dig som privat person at tjene penge på det sex du sælger. Men at det fortsat er ulovligt for andre at tjene penge på dine vegne. Så hvis du fortsat ønsker at være sexarbejder, er det vigtigt at holde den økonomiske del til noget imellem dig og kunden. Derudover er det allervigtigste at være bevidst om dine egne grænser og sørge for at passe rigtig godt på dig selv – både mentalt og fysisk.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål og blev inspireret til en lettere samtale med din familie. Ellers er du mere end velkommen til enten at skrive ind til os igen eller kontakte os på 70202266 imellem mandag-fredag kl. 15:00-19:00.

Hilsen Sexlinien
XX15
Pige/Kvinde på _ år