Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119293)

Hvorfor kan det ikke sprøjte?

Spørgsmål:

Jeg er begyndt ar onanere en del, og ved ikke hvorfor at det ikke kan sprøjte, det kilder lidt i hele kroppen efter en halv time, hvordan føles det inden at man sprøjter

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det lyder til at den kildrene følelse du oplever, måske er en orgasme. Man kan sagtens få en orgasme som mand, uden at man får udløsning (sprøjter). Især som 14-årige, vil det ikke være alle drenge der er begyndt at producere sædceller endnu, det kommer sikkert snart, og så vil du opleve at du højst sandsynligt sprøjter de fleste gange du får orgasme. Når man går i puberteten som dreng, vil man som regel først begyndte at få lidt kropsbehåring, så vil stemmen blive lidt dybere, og man vil begynde at kunne få sprøjte når man får en orgasme. Nogle vil også opleve at få udløsning i søvne - også kaldet "at have en våd drøm" eller opleve at der kommer lidt præsæd ud af pikken (lidt gennemsigtigt tyndt slimet væske), når man bliver liderlig. Du vil nok højst sandsynligt have oplevet at sprøjte inden du fylder 16 år, men er der stadig ikke sket noget, når du går ud af 9. klasse, kan du kontakte os igen, for så skal du muligvis have lidt hjælp hos lægen, til at hjælpe din udvikling på vej. 

Inden man sprøjter, føles det lidt som om at alle musklerne i det nederste af kroppen trækker sig sammen, og det giver som regel en meget behagelig følelse i kroppen. Nogle beskriver det som en følelse af at give slip, eller miste kontrollen et øjeblik. 

Vi håber at du har fået svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også ringe til os, eller chatte med en rådgiver. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15 til 19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsener Sexlinien
xx132

 
Dreng/Mand på _ år