Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Ikke lyst til sex med kæreste

Pige/Kvinde på _ år (118282)

Spørgsmål:

Hej Jeg skriver fordi jeg oplever problemer med jeg ikke har lyst til at have sex med min kæreste, der har været sådan i lang tid nu. Omkring 2 år, ved ikke hvad jeg skal gøre, bliver ofte ked af det, når jeg tænker på det...

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.
 
Mange mennesker oplever i løbet af deres liv ikke at have lyst til sex af den ene eller anden grund. Så du er ikke alene om at have det sådan. Sexlyst er også meget forskellig fra person til person, og den afhænger bl.a. af, hvordan man har det i livet; om man er glad, stresset, trist, er på medicin, hvordan ens selvværd er, eller hvordan man ellers har det fysisk og psykisk. Er der noget bestemt, som fylder i dig for tiden? Eller som har gjort det de sidste 2 år, hvor du har oplevet problemer med at have lyst? Det kan være et sted at starte; at finde ud af, hvad det er, der gør at du oplever ikke at have lyst. En øvelse kan f.eks. være at øve sig i at mærke, hvordan det føles når du ikke har lyst, og om der i de perioder er bestemte ting, der fylder; skole, stress, eller andre ting, der kan påvirke din sexlyst.
Nogle seksuelle problemer bliver desuden løst ved, at man taler med andre om det. Har du talt med din kæreste eller andre om det? At tale om det med den, man har sex med, eller med andre man føler sig tryg ved, kan nogle gange hjælpe med at fjerne nogle for høje forventninger til hinanden og den sex, man har sammen. 
Andre seksuelle problemer kan du tale med din læge om for at høre, om problemet kan have en fysisk årsag.

Du er også meget velkommen til at kontakte os igen til en uddybende snak. Det kan være på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem kl.15 og 19.
Hilsen Sexlinien, xx133
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her