Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes genitalis

Pige/Kvinde på _ år (120845)

Spørgsmål:

Kære Sexlinen. Jeg har fået konstateret herpes genetalis efter et udbrud (har aldrig prøvet det før). Har døjet med blødning/rift fra endetarmen, og min læge podede mig og jeg fik positiv svar på herpes. Jeg har nu været igennem en herpes behandling med tabletter. Min kæreste har ikke haft det eller oplevet det før. Vi havde sex, da jeg havde udbruddet (vidste ikke, at det var det på det tidspunkt). Han har ikke oplevet symptomer eller udbrud efterfølgende. Han er blevet tjekket hos lægen. Er det muligt, at min herpes kun sidder i anus og ikke i vagina? Er det muligt, at jeg IKKE har smittet ham - siden har ikke har symptomer eller andet. Jeg er ligeledes usikker på, hvilke symptomer jeg skal være opmærksom på i fremtiden. Har ikke haft sår på vaginale kønsdele - kun i anus.

Svar:

Hej og tusinde tak for din besked :)

Det med herpes er altid en lettere kompliceret sag. Herpes kan være ret så smitsomt når det er i udbrud, men kan i sjældne tilfælde også smitte når der ikke er udbrud. Rigtig mange af os kan gå rundt med herpes virus i lang tid uden at få et udbrud, men så får vi måske influenza, bliver stressede eller lignende, der nedsætter imunforsvaret, og dermed kan der opstå et udbrud. Af den grund kan det også ret ofte være svært at finde ud af præcis hvornår og af hvem man er blevet smittet. Herpes virus har du i kroppen, men det er muligt at du ikke har smittet din kæreste, hvis dit udbrud kun har været omkring anus, og din kæreste og dig ikke har haft nogle former for analsex under dit udbrud. Problemet med test af herpes er at man først kan teste for herpes, når et udbrud finder sted. Derfor kan hverken du eller din kæreste endnu vide om han er blevet smittet. Måske vil han få et udbrud på et tidspunkt, men det kan også sagtens være han ikke gør. De typiske symptomer - både i anus og ved kønsdelene, vil være at du oplever en let prikken eller svien, der som regel vil komme inden der kommer en blære/sår. Lige så snart du mærker den prikken eller svien er det en god idé at gå i gang med behandling. Det er dog ikke sikkert at du får et udbrud igen i nærmeste fremtid. Hos nogle kan der gå flere år mellem deres herpesudbrud. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage fra kl. 15 til 19. Vores telefonnummer er 70 20 22 66.

De bedste hilsener Sexlinien
xx132