Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Drømmer om at få fjernet arme og ben

Pige/Kvinde på _ år (118622)

Spørgsmål:

Hej jeg er en pige på 17 Jeg har de ca 4-5 år gået og drømt om at få fjernet arme og ben det er virkelig noget jeg gerne vil Er det noget man kan få gjort her i dk eller skal man til udlandet kunne virkelig godt tænke mig at få amputeret mine arme og ben

Svar:

Hej!
Tak for dit spørgsmål. 

Nej, det er ikke tilladt at amputere raske arme eller ben. En amputation er normalt en sidste udvej for at redde en persons liv eller forbedre deres livskvalitet i tilfælde af alvorlig skade eller sygdom. Det er et alvorligt indgreb, der normalt kun udføres, når alle andre behandlingsmuligheder er udtømte, og når det anses for nødvendigt for at redde patientens liv eller forbedre deres funktionsevne. Vi har ikke kendskab til at der findes lande, hvor dette kan gøres lovligt. 

Du kan overveje om du kan finde alternative måder at udforske dette på. Nogle mennesker finder eksempelvis glæde ved at bruge proteser. Du kan også overveje om du kan se tegninger, porno eller andre ting, afhængigt af hvilke sammenhænge du synes det er spændende at udforske. 

Det er måske også vigtigt at overveje at få amputeret arme eller ben kan medføre en række ulemper i dit liv, herunder smerter, risiko for infektion, nedsat bevægelighed, tab af uafhængighed, og behov for tilpasning til en ny livsstil og måske endda afhængighed af hjælpemidler.

Hvis det begynder at forstyrre dit liv eller forårsager problemer for dig selv eller andre, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til at lære at håndtere denne drøm på en sikker og ansvarlig måde.

Vi håber at vores svar har kunnet hjælpe. Hvis ikke er du velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 66 hverdage mellem 15.00 og 19.00.

Mvh Sexlinien. 
xx128