Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

P-punkt / prostataorgasme

Dreng/Mand på _ år (118939)

Spørgsmål:

Hej sexlinien, håber at i kan hjælpe mig. Jeg har gået et stykke tid og overvejet, om jeg skulle tage at prøve og lege med mit P-punkt, da jeg har hørt at man kan få nogle gode orgasmer, hvilket jeg synes lyder spændende. I aftes prøvede jeg så at finde mit P-punkt, men da jeg stak min finger op, kunne jeg ikke mærke noget, og jeg blev heller ikke tændt. Mit spørgsmål er så, om jeg gør noget forkert, eller om jeg bare ikke kan blive tændt af berøring der?

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål 

Det lyder dejligt, at du har lyst til at udforske og lege med dit p-punkt, for som du skriver, kan man nemlig opnå en dejlig nydelse af det - og i nogle tilfælde orgasmer.

P-punktet/Prostata sidder lige under din urinblære og kan som du selv beskriver berøres/stimuleres gennem anus ved brug af enten finger, dildo/vibrator eller pik. Prostata svulmer nemlig op, når man bliver opstemt. På trods af dette, kan det være svært selv at stimulere sin prostata med sin egen finger - det er især noget med vinklen at gøre (prostata sidder fortil i din endetarm, altså ind mod maven).
Det lykkes for nogle at stimulere deres egen prostata, og det er ikke alle, der kan opnå orgasmer ved udelukkende stimulering af prostata. Men fortvivl ikke, nogle gange kan øvelse og vedvarenhed gøre det. Så hvordan du opnår, hvor lang tid det tager og hvordan du skal bevæge din finger eller evt. en dildo/vibrator for at opnå orgasme, det kender kun du svaret på. Det vil nemlig være forskelligt fra person til person, hvad der virker og hvad der føles godt. Og om du opnår orgasmer eller ej, så er det vigtigste, at det føles godt.

Du siger, at du ikke blev tændt af det, og spørger, om du bare ikke kan blive tændt af det. Men at stimulere sig selv fører ikke nødvendigvis til at blive tændt - du er nødt til at komme ind i et mindset hvor du er afslappet, og måske tænker på eller forestiller dig noget, der tænder dig - så kommer nydelsen af p-punkts stimulering mere naturligt efterfølgende - det kommer ikke bare af at stikke fingeren op. Prostata bliver altså først følsomt overfor seksuel stimulering, når du føler seksuel lyst. Det er svært at vide, om du gør noget forkert rent praktisk, men det vigtigste er at du har tålmodighed, og prøver dig frem.

Et par gode råd er at bruge masser af glidecreme, sørg for at tisse af først (da massage/stimulering af prostata kan give fornemmelsen af at skulle tisse, og i så fald bliver det svært at slappe af og nyde følelsen), og sørg for at have nedklippet dine negle. Hvis du vil være sikker på ikke at ridse med dine negle, kan du bruge et kondom på din finger eller latexhandsker. Det er en god idé at lave ”kom her” bevægelser med din finger ind mod maven, da du på den måde rammer prostata bedst. Det kan være svært uden erfaring at finde prostata, men den svulmer heldigvis op under ophidselse. Den er på størrelse med en valnød og overfladen kan føles furet som en valnøds overflade - og midt på har den et langt smalt glat stykke. Der findes også sexlegetøj som dildoer og vibratorer, der er lavet til at stimulere p-punktet, som du eventuelt kan udforske. Hvis du har lyst til at udforske det med en partner, er det typisk også nemmere at få en anden til at stimulere ens p-punkt (under god, tryg samtale og ”vejledning”), da vinklen og anstrengelsen ved selv at skulle finde p-punktet med ens egen finger typisk besværliggør nydelsen.

Jeg håber, at det var svar på dine spørgsmål! Ellers er du altid velkommen til at skrive ind på chatten eller ringe på tlf. 70202266 i hverdage mellem kl. 15.00-19.00.

Med venlig hilsen
Sexlinien, xx139