Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119649)

Hvorfor sprøjter drenge imens de har sex?

Spørgsmål:

Hvorfor sprøjter drenge imens de har sex

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Når drenge sprøjter i forbindelse med sex, er det som regel det, man kalder udløsning. Udløsning er når der kommer sæd ud af pikken, og det sker når drengen 'kommer,' altså får en orgasme.

Sæd/sperm er den hvidlige væske, som bliver produceret i en mandlig krops underliv og som indeholder sædceller. Hvis sædceller kommer op i en kvindes livmoder, kan de smelte sammen med et æg, så kvinden bliver gravid. 

Så grunden til, at mange drenge sprøjter når de har sex, er at deres kroppe har udviklet sig sådan, for at de kan gøre piger/kvinder gravide.
Hvis man vil have sex og undgå at blive gravid, kan man bruge prævention, som f.eks. et kondom. Kondomet virker ved, at det 'fanger' sæden så den ikke kan komme op i livmoren.

Vi håber det var svar på dit spørgsmål! Du kan læse mere om sæd og udløsning her og her. Du er også meget velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19.

Med venlig hilsen,
Sexlinien, xx140
Pige/Kvinde på _ år