Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Mister jeg min mødom ved at få spiral?

Pige/Kvinde på _ år (119558)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige på 14, der skal have spiral (kyleena) Mister jeg min mødom efter jeg får sat den op? Kan min partner mærke den når han hiver mig finger? Jeg har ikke haft sex før, vil det gøre mindre ondt end normalt første gang jeg har sex, pga spiralen?

Svar:

Hej med dig

Nej, du mister ikke din mødom ved at få sat spiral op. Begrebet "mødom" er faktisk lidt specielt og misvisende. Mange bruger det i flæng med "den første gang", altså den første gang man har sex. Her taler man desuden ofte om penetrationssex, altså pik i skede sex, men sex kan også være mange andre ting end det fx at røre eller kysse/slikke hinanden. Der er mange der tror, at man har en mødom eller "jomfruhinde" der springer, når en pik, tampon, finger eller fx spiral kommer op i skeden, hvilket faktisk ikke er rigtigt. Mennesker med skeder har det der hedder en kønskrans, som er en slags slimhindefold ved skedeindgangen. Den er elastisk og ikke lukket til. Nogle oplever blødning første gang de har sex, fordi der kan komme rifter på slimhinden, men andre oplever det ikke. Altså er der nogen der aldrig bemærker kønskransen.

Altså mister du ikke din mødom ved at få sat spiral op. Din partner kan ikke mærke spiralen, da den sidder helt oppe i livmoderen, men han/hun kan måske mærke snorene fra spiralen som sidder helt øverst i skeden ved livmoderhalsen. Snorene bliver typisk blødere med tiden, så man mærker dem mindre og mindre, hvis man overhovedet bemærker dem.

Det er rigtigt, at nogen har ondt første gang de har sex, men sex skal helst være dejligt for begge parter - også første gang. Spiralen har ikke nogen effekt på om det gør mere eller mindre ondt første gang man har sex. Her er det meget vigtigere at være opmærksom på at varme godt op med forspil, så man har lyst og er våd nok, og at man føler sig tryg, så man kan slappe af i underlivet. Det er desuden super vigtigt at tjekke ind hos hianden undervejs, så man sikrer, at begge (stadig) har lyst til det, der sker. 

Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du kan læse mere om mødommen her og om spiraler her

Ellers er du altid velkommen til at chatte eller ringe til os på 70 20 22 66
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Sexlinien
Xx130