Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes smitte

Pige/Kvinde på _ år (119652)

Spørgsmål:

Hej. Jeg har HSV-1 og min partner har HSV-2. Jeg er heldigvis endnu ikke blevet smittet (af hvad jeg ved), men hvordan hænger de to typer af HSV egentligt sammen? Er der fx større/mindre risiko for smitte hvis man har den ene/anden type, ville udbruddene arte sig anderledes hvis jeg blev smittet med HSV-2 når jeg allerede har HSV-1, kan jeg smitte ham med HSV-1... vil mine HSV-2 udbud være ligeså hyppige som HSV-1 (her får jeg 12 om året) osv. Håber i kan hjælpe mig med en indsigt i dette :)

Svar:

Hej med dig

Vi forstår godt, at du er forvirret over smitte på kryds og tværs med HSV-1 og HSV-2. Det hverken øger eller nedsætter umiddelbart risikoen for at blive smittet med den ene type herpesvirus, hvis man har den anden type - foruden det faktum, at risikoen jo automatisk er større for begge, hvis man er seksuelt aktiv. Ca 80 % af befolkningen har HSV-1, og ca 25 % har HSV-2 i kroppen, men langt fra alle har symptomer. Man ser hyppigst HSV-1 som herpes udbrud omkring munden og HSV-2 omkring kønsdelene, men begge typer kan vise sig ved slimhinder på hele kroppen.

Begge vira smitter hovedsageligt, når de er i udbrud, så I kan kysse og have sex som I ønsker, når I ikke har udbrud eller føler et udbrud er på vej. Vi ved desværre ikke om du ville få lige så hyppige HSV-2 udbrud som HSV-1. Heldigvis behandles udbruddene effektivt med de samme piller uanset typen. 

Du har mange gode spørgsmål, som vi desværre ikke kan give dig et præcist svar på. Vores bedste råd er at nyde din kæreste, når I ikke har udbrud, og evt. snakke med din læge, hvis du har flere spørgsmål du ikke føler du fik svar på. 

Du er desuden altid velkommen til at skrive på chat eller rige på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15 og 19. Du kan også læse lidt om herpes her og her, hvis du har lyst. 
Mvh Sexlinien, Xx130