Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan hans sæd være svømmet op i mig?

Pige/Kvinde på _ år (119477)

Spørgsmål:

Heej med jer, sidste aften sov jeg med min kæreste, vi havde ikke samleje, men vi sov nøgen og "teasede hinanden en smule hvor han havde hans penis tæt på skeden, er bange for at noget af hans udløsning kan komme ude fra skeden og "svømme" op i mig, er det noget der kan ske? Skal jeg være bekymret, jeg er ikke på piller eller andet Mange tak for jeres tid??

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Som udgangspunkt synes vi ikke du skal være bekymret – men det er selvfølgelig svært at vide hvor tæt på din skede hans penis egentlig har været. Der kan kun ske en befrugtning, hvis der er kommet noget sæd ind i din skede på den ene eller den anden måde. Så hvis han er kommet på dit underliv eller på din skedeåbning, kan der godt være en lille bitte risiko for, at der kan ske en befrugtning. Når det så er sagt kan sæd ikke kravle uden for kroppen, så sandsynligheden er meget lille.
Kort fortalt – du skal ikke være bekymret, men vi anbefaler dig selvfølgelig at holde øje med din cyklus, og reagere på det, hvis din menstruation bliver forsinket.
Vi håber dette svar kunne hjælpe dig.
Mvh Sexlinien
XX21