Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Beskytter hormonspiral med det samme?

Pige/Kvinde på _ år (121051)

Spørgsmål:

Er man beskyttet mod graviditet med det samme med hormonspiral, hvis den indsættes i de første 7 dage af ens menstruation på p-piller, eller skal man fortsætte med at tage p-piller indtil hormonspiralen virker, altså en uges tid? Kan det også være forskelligt fra hvilken spiral man bruger, såsom Kyleena eller Mirena?

Svar:


Hej og tak for dit spørgsmål!

Hvis hormonspiralen lægges op inden for 7 dage efter, at menstruationen startede, har den fuld virkning med det samme. Så behøver man ikke at fortsætte med p-piller eller anden prævention for at undgå graviditet.

Det er kun, hvis man først får lagt spiralen op mere end en uge efter menstruationen begyndte, at beskyttelsen kan være nedsat. Spiralen vil stadig virke, men den vil ikke give den fulde beskyttelse i den første uge, så dér anbefales det, at man bruger anden prævention for at være på den sikre side. Det er bedst at bruge kondom eller en anden barrieremetode i den uge, så man ikke giver sig selv en større hormonpåvirkning end, hvad der er nødvendigt.

Men husk at det kun er, hvis spiralen bliver lagt op mere end 7 dage efter menstruationens første dag, at man skal bruge anden prævention - og det gælder både for Kyleena og Mirena.


Vi håber, at det besvarede dit spørgsmål - ellers er du også meget velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66 for at få nærmere rådgivning. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 

Med venlig hilsen,
Sexlinien, xx140