Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120669)

Er det en orgasme?

Spørgsmål:

hej, jeg har oplevet flere gange at når min kæreste er nede på mig eller vi har sex, begynder mine ben at ryste og føler ikke jeg kan styre mig, såsom jeg har brug for at holde fast i noget. Og efter har jeg ondt i klitten? er det normalt?

Svar:

 Hej. Tak for din henvendelse.

Ud fra din beskrivelse tænker vi, at der kan være tale om to ting: udmattelse eller orgasme. Begge dele er helt normalt.

Udmattelse kan gøre, at kroppen ryster og man kan føle sig svag, forvirret og ude af kontrol. Hvis det du oplever, kommer efter at du har haft sex længe og det ikke føles rart, kan der være tale om udmattelse. Det er vigtigt at lytte til sin krop, holde pauser og få godt med mad og drikke.

Hvis det du oplever føles rart, kan der være tale om en orgasme. En orgasme består blandt andet af en række ultrahurtige sammentrækninger af musklerne i kroppen - mest i underlivet/bækkenbunden i de muskler, der omgiver kønsorganerne og endetarmsåbningen. Det kan føles som et lystfyldt jag eller en rystelse i kroppen og giver en opstemt følelse. Nogle orgasmer er store og voldsomme og varer lang tid, andre er små og korte. På vores emneside kan du læse mere om orgasme.
 
At klitoris gør ondt efter sex, skyldes ofte at den er øm efter brug. Ligesom hvis man har ondt i fødderne efter en lang gåtur, kan man være øm i kønsorganerne, hvis man har haft mere sex end man er vant til. Hvis du oplever smerter som bliver overskyggende eller du også har ondt i andre situationer, kan du tale med din læge om det. Lægen er professionel og vant til at tale om klitoris.
 
Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00 – 19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien
 
XX138
Pige/Kvinde på _ år