Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min kæreste får infektion efter samleje. Hvorfor?

Dreng/Mand på _ år (120860)

Spørgsmål:

Hej, Ved samleje uden beskyttelse giver jeg min kæreste infektion i hendes vagina. Jeg har ingen sexsygdomme, hvad kan det skyldes? Er fordi hun har en meget sensitiv vagina der er super følsom. Er der ikke en måde man kan afhjælpe problemet på

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål! 

Det er desværre sådan at rigtig mange oplever at få skedesvamp eller generel ubalance i skeden ved ubeskyttet samleje. Det skyldes at sæd er basisk og ph-værdien i vagina er syrlig, og det kan altså derfor lave en del rod i vaginas naturlige bakterieflora. Hos nogle kan det hjælpe hvis selve sæden ikke kommer op i vagina. Det kan I evt. starte med at prøve, og ellers så kan I med fordel købe nogle stikpiller med mælkesyrebakterier i håndkøb på apoteket, de kan hjælpe til at genoprette din kærestes naturlige ph-balance. Udover det er det en god idé hvis din kæreste går ud og tisser umiddelbart lige efter sex, og evt. lige skyller de ydre kønsorganer med noget varmt vand  (der bør ikke skylles med vand inde i vagina)  Din kæreste har ikke nødvendigvis en særlig sensitiv vagina efter som rigtig mange kvinder oplever ubalance i ph-værdien efter sex. 
Den bedste løsning ville nok være at I bruger kondom, eller undgår at du får udløsning oppe i hende, omend vi også godt er klar over, at for mange er det også en vigtig del af sex at kunne få udløsning i vagina, så der kan I evt. se hvordan det går hvis din kæreste sørger for at komme på toilettet lige efter sex. Det vil også være en god idé at din kæreste kommer en tur forbi lægen, så lægen kan se om der er tale om skedesvamp, bakteriel vaginose eller noget helt tredje. Så kan hun få den rette behandling.

Vi håber du kunne bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19 på vores chat eller telefon. Vores nummer er: 70 20 22 66.

De bedste hilsener Sexlinien
xx132