Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvor lang tid kan man have klamydia, uden at opdage det?

Pige/Kvinde på _ år (118496)

Spørgsmål:

Hvor lang tid kan man som kvinde have klamydia uden at opdage det? Og hvor lang tid kan man have underlivsbetændelse uden at opdage det? Jeg har kontakten lægen, men det går bare en uge, før jeg har en tid, sp jeg håber så hurtigt svar her

Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål! 

Det vides ikke præcis hvor længe man kan have klamydia uden at opdage det, det er nemlig ret forskelligt. Men man antager at man kan have bakterien i 1-2 år, hvor den herefter som regel vil gå i sig selv. Men det betyder ikke at man bare skal regne med at ens klamydia går over af sig selv, og derfor ikke gøre noget ved det. Man kan nemlig ikke vide hvor lang tid der går fra man er blevet smittet til at man evt. udvikler en infektion eller underlivsbetændelse.  Hvis du får en underlivsbetændelse vil du som regel opdage det. Du får nemlig også høj feber, og en generel følelse af at være meget skidt tilpas. Så hvis du får det meget dårligt, skal du få en akuttid hos din læge. Men hvis du ikke har nogle alvorlige symptomer, så er der ingen grund til panik. Så kan du sagtens vente på at blive testet hos lægen. De fleste klamydiatilfælde er milde, og kræver blot en hurtig antiobiotika kur for at forsvinde.

Vi har haft rigtig mange henvendelser i brevkassen, så hvis du en anden gang ønsker et hurtigere svar, så er du meget velkommen til at ringe til os på telefonnummer: 70 20 22 66, eller skrive til os på vores chat. Vi har åbent på alle hverdage ml. kl 15 og 19.

De bedste hilsner Sexlinien
xx132