Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122236)

Gennem længere tid har jeg haft en underlig følelse omkring mit private område

Spørgsmål:

Har gennem længere tid (1 år) nu haft en underlig følelse omkring mit private område. Nogle gange er det som om at det niver i mine kugler, men så efter lidt tid går det over. Udover det, så når jeg tisser og næsten er færdig med at tisse, og lige skal presse de sidste dråber ud, så kommer der noget slimet tykt stads ud? Sidst så får jeg dagligt “dødt” hud under forhuden, og ved stiv tissemand får jeg en hvid ring rundt om min tisse mand, som om at den er overanstrengt nærmest. Svært at beskrive.. Går gerne i bad en 1-2 gange dagligt, for ellers føler jeg mig klam og beskidt for neden, så lysten til sex er ikke eksisterende, selvom man gerne vil have det hyggeligt med en partner.. Har været til lægen adskillige gange og blevet testet for gonorré, klamydia og hvad der ellers høre under der, dog negative svar hver gang. Man føler sig efterhånden lidt dum når man møder op til lægen og der så intet er galt, er der noget alternativt man kan gøre?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål. 
Det er en rigtig sværd situation at stå i, når man har et problem som ens læge ikke kan identificere. Ud fra hvad du har skrevet, så lyder det som om du gør det rette. Du tager til din egen læge når der er et problem og du har en god hygiejne. Det er stadig den bedste ide at tage til læge med dine problemer, da chancen for at finde nogle med relevant ekspertise er bedst.

Hvad jeg umiddelbart bidder mærke i, i den besked, er at du går i bad to gange dagligt. Når du vasker dig i omkring din tissemand eller under din forhud, så hvis du bruger en kraftig sæbe og bruger den reglmæssigt, så kan det ske at huden under din forhud kan udtørret. Dette kan få dig til at blive lidt sammentrøkket og få den til at frigive flere døde hudceller (hvis du er tør under din forhud, så kan det også få din penis til at danne mere udflåd for at smøre dit penishoved, hvilket måske kan forklare det slimede stads?)

Jeg vil umiddelbart råde dig til at prøve i en periode kun at vaske med rent vand under den forhud og være forsigtig med at skrubbe den for meget (da dette kan gøre den irriteret) og måske forsøge dig med en form for mild fugtighedscreme på din penis, som f.eks. vaseline

Jeg er ikke nødvendigvis helt sikker, men det kan være en god ide at prøve. Hvis det fortsat er et problem, så vil jeg nok råde dig at gå til lægen igen og huske at informere dem om dine hygiejne vaner og måske medbringe dine typiske sæber eller andre midler til personlig pleje, da de muligvis kan indeholde allergener. 

Hvis du har andre spørgmsål, eller gerne vil have det uddybet så kan du altid skrive ind her igen eller ringe på 70202266
Mvh Sexlinien 
xx30
Dreng/Mand på _ år