Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

er det noget man siger

Pige/Kvinde på _ år (118999)

Spørgsmål:

Hej Er en pige på 18 år og er blevet en smule bekymret. Jeg havde ubeskyttet sex, for 8 dage siden. Han sagde han bare trak ud og jeg gik med til det i momentet, mega dumt, men sån er det. Jeg tog ingen form for nødprævention, da jeg tænkte det var nok, at han bare trak ud. Jeg burde så ha fået min menstruation for 5 dage siden, men den kom aldrig. Jeg er nu i tvivl om hvornår jeg skal tage en graviditetstest, og om jeg allerede kan gøre det nu? Føler bare chancen for at blive gravid så langt væk fra min frugtbare periode er så lille, men bliver bare mere og mere angst for at jeg er gravid, og synes ærligt talt det er så skræmmende. Et andet spørgsmål, hvis jeg så ender med ar være gravid, er det så noget man siger til modparten? Vi har været sammen et par gange, men snakker ikke så meget længere. Så er det noget man siger, eller noget man ordner i privaten. Er på helt bar bund.

Svar:

Hej! Du kan godt tage en graviditetstest nu, hvis din menstruation burde være kommet - de fleste graviditetstest kan tages omkring eller efter den første dag i den forventede menstruation. Tjek evt. med den test, du bruger, hvad den siger om, hvornår den skal tages, da der godt kan være forskelle. Læs evt. lidt mere om graviditetstest her på siden.

På Sexlinien hører vi tit, at det er skræmmende at tage en graviditetstest, men det er nu engang nødvendigt at finde ud af om man er gravid, hvis man ikke ønsker at være det. Ellers kan du gå glip af din mulighed for at få abort. Du kan også læse mere om abort herinde. Vi forstår godt angsten for at være uønsket gravid, men det er tit nemmere at  blive fri for angsten, hvis man handler på det, man er bange for. Gennem en graviditetstest får du jo viden som du kan bruge til at komme videre med.

Du har dog ret i, at det ikke er det mest sandsynlige tidspunkt i din cyklus for at kunne blive gravid - det plejer jo at være i dagene omkring ægløsningen som ligger ca. 14 dage før den første menstruationsdag med blødning, at man kan blve gravid. Men nogen gange kan ægløsninger være uregelmæssige, så når du har haft et ubeskyttet samleje og ikke får din menstruation som forventet, er det en god idé at tjekke for graviditet.

Du bestemmer helt selv, om du vil sige det til ham - der findes ikke noget krav om, at han skal vide det. Det er nemlig helt rigtigt en priavt sag, men det kan måske være fint at fortælle ham om det, hvis han også går rundt og tænker at det er nok at trække sig ud? I kan begge læse om at trække sig ud og risikoen for graviditet her.

Vi håber, at svaret kan hjælpe dig - har du flere spørgsmål, kan du skrive igen, men du kan også ringe eller chatte med os. Vi er her på alle hverdage kl. 15-19. Hilsen Sexlinien, XX7.