Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Må en 14 årig være sammen med en 16 år

Pige/Kvinde på _ år (119019)

Spørgsmål:

Hej hej Må en 14 årig og 16 årig gerne være sammen hvis de begge 2 har lyst?

Svar:

Hej 

Vi tænker, at du mener sex, når du skriver "være sammen", men hvis det er forkert forstået, er du meget velkommen til at skrive igen.
Ifølge den seksuelle lavalder er det ulovligt at have sex med en person under 15 år, hvis man selv er ældre end 15 år. Loven er dog til for at beskytte børn og unge mod at blive udnyttet seksuelt af voksne. Det vil sige, at hvis man er meget ældre end 15 år kan man blive straffet for at have sex med en person under 15 år. Loven er ikke lavet til at forhindre to nogenlunde jævnaldrende I at have sex med hinanden, hvis de begge har lyst til det. Det vigtigste er, at man respekterer hinandens grænser og passer godt på hinanden.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan I ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Mvh Sexlinien, XX101