Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sex med en person som er et godt stykke over 18 år

Dreng/Mand på _ år (118887)

Spørgsmål:

kan du straffes hvis du som 16 årig har sex med nogen et godt stykke over 18? altså kan den unge straffes?

Svar:

Hej med dig

Den seksuelle lavalder er 15 år i Danmark. Når man er over 15 år, må man gerne have sex med nogen som er lidt ældre, men der gælder fortsat nogle begrænsninger.
Lærere og trænere må ikke have sex med elever under 18 år - og ældre personer må ikke bruge deres alder, erfaring eller status til at forføre nogen som er under 18 år. Hvis den ældre person overtræder disse begrænsninger, kan personen blive dømt for det.

Som altid gælder det , at begge personer har lyst til at have sex med hinanden. Man kan risikere at blive straffet, hvis den ene giver udtryk for, at personen ikke har lyst til at have sex. Du skriver også, at personen er et godt stykke over 18 år. Hvis personen er meget ældre vil der ofte komme en ubalance i magtforholdet, som kan være uhensigtsmæssig for den yngre preson. Her ligger et stort ansvar hos den ældre om at respektere den unges grænser. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at skrive igen! Du kan også ringe eller chatte med os på alle hverdage ml. 15 og 19, på telefonnummer: 70 20 22 66.

De bedste hilsner Sexlinien
xx134