Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119624)

En pige med en forvirrende sprøjteorgasme

Spørgsmål:

Jeg er en pige på 18 år. Hver gang jeg kommer når jeg onanere får jeg en “ sprøjteorgasme”. Men ud fra hvad jeg har læst på nettet om sprøjteorgasmer, er det ikke sp meget væske der kommer ud af urin røret. Men når jeg kommer får jeg meget væske ud. Og jeg lover at være ærlig. Men det er altså ikke tis. Det lugter ikke af tis ig har ikke en tis farve. Er det normalt at komme så meget. Eller skal jeg gå til lægen med det. Hilsen En pige med en forvirrende sprøjteorgasme

Svar:

Hej med dig
- Og mange tak for dit spørgsmål! 
 
Der er ikke noget galt med din sprøjteorgasme, fordi der kommer meget væske. Det er reaktion din krop åbenbart har på at få orgasme. Musklerne i din krop bliver stimuleret på en måde hvor der sker en masse, når du kommer og det ender så i en udløsning af væske. Lidt ligesom når en med en pik kommer. Der er altså ikke noget mærkeligt i det. Kroppen får en stærk reaktion af at komme, og det ser forskelligt ud for folk. Vi er jo også forskellige. 

Du kan se mere om sprøjteorgasmer på sexlinien.dk, ved at klikke hér.
Du kan også se mere om sprøjteorgasmer på dr.dk, ved at klikke hér.

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX109

Pige/Kvinde på _ år