Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min kæreste er for stram

Dreng/Mand på _ år (117419)

Spørgsmål:

Hej mig og min kæresten har snart været sammen i en lille måneds tid nu. Men vi har lidt problemer når vi har sex, for hun er rimelig stram, som gør at jeg har svært ved at få den op i hende. Så jeg ville høre om der er et godt råd, som kunne hjælpe os med det lille problem

Svar:

Hej med dig

Når skeden føles for stram, handler det oftest om, at man er gået for hurtigt i gang med samlejet. En kvindes skede er meget fleksibel og elastisk, når der skal komme et barn ud af den. Derfor er der oftest en grund til, at hun føles for stram.
Det kan være en god idé, at I giver jer god tid med at have forspil. I kan kysse, putter og røre ved hinandens kroppe. Det kan være, at din kæreste spænder i bækkebundsmusklerne, som er en ubevidst reaktion på, at hun f.eks. ikke er vant til at få noget i skeden eller at hun ikke er tryg ved at gennemføre et samleje. (læs mere om skedekrampe).
Det kan også være, at hun mangler lubrikation, og derfor føler du, at hun er for stram. Hvis hun mangler lubrikation, kan du mærke, at hun ikke er våd ved skedeåbningen. Her kan I bruge mere tid på forspil eller I kan få hjælp af glidecreme.
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 66

Hilsen Sexlinien, XX134
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.