Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Vi kom nok til at røre hinandens bryster

Pige/Kvinde på _ år (119888)

Spørgsmål:

Både mig og min veninde har fået bryster. I weekenden skulle vi sove sammen og der besluttede vi så at vi vi ville sove uden tøj på overkroppen. Ja okay, vi kom nok til at røre hinandens bryster og jeg reagered sådan sådan lidt på det. Altså jeg spænte lissom op i brysterne og mine brystvorter blev stive. Det var ikk ubehageligt men sådan lidt mærkeligt. Er det normalt nok?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!


Det er helt normalt at være nysgerrig både på sin egen og på andre menneskers kroppe, når man begynder at komme i puberteten. Både drenge og pigers kroppe. Og man kan også sagtens prøve at røre lidt ved hinanden, hvis den person man gør det med også har lyst og føler sig helt tryg og sikker i det. 

Når du skriver, at du reagerede ved at spænde op i brysterne, lyder det også ganske almindeligt. Man kan let blive lidt opstemt af at røre ved et andet menneskes krop, især hvis man føler sig lidt tiltrukket af personen. Og det er også almindeligt at blive opstemt af at blive rørt på sin egen krop - især på følsomme steder, som brystvorterne.

Du og din veninde har altså ikke gjort noget forkert, og vi synes heller ikke, at det lyder som om, der er noget unormalt ved jer!


Hvis du godt kunne tænke dig at tale lidt mere om din oplevelse, er du meget velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 66 på alle hverdage mellem 15 og 19. Så vil der være mulighed for, at du kan spørge lidt mere ind, hvis der stadig er noget, du gerne vende eller høre mere om.

Med venlig hilsen,
Sexlinien, xx140