Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Orgasme kommer senere

Andet på _ år (118039)

Spørgsmål:

Hej.. jeg er 18 år og er i et seksuelt aktivt forhold. Jeg er født kvinde, men identifiserer mig som enby. Nnår vi er seksuelle sammen, enten over besked eller i virkeligheden, stopper vi når han har kommet, og jeg er tilfreds. Jeg kan sagtens komme flere gange under samleje. hvilket jeg har læst er normalt for en kvinde. Men jeg har oplevet, at når vi stopper, går der måske 10 min, uden der sker noget som helst (f.eks at vi bare ser film), at jeg kommer... Det er mest fordi jeg skal tisse efter vi har lavet noget, hvilket man jo skal af helbredsårsager, og der sker det normalt. Jeg synes det er utrolig mærkeligt og forholdsvis akavet, at jeg kommer alene på toilettet. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Min kæreste griner bare af det, hvilket jeg håber han mener. Det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide det vi laver, så jeg forstår virkelig ikke det er så.. forsinket.. Er forsinket orgasmer en ting, eller er der noget med min krop?

Svar:

Hej! 
Tak for dit spørgsmål. 
Det lyder som om, at du generelt har relativt nemt ved at få orgasmer, og det kan måske være en af forklaringerne bag. For nogle, som har nemt ved at få orgasme eller nemt bliver stimuleret, skal der meget lidt til at få selve udløsningen. Nogle oplever det fx i forbindelse med styrketræning. Det kunne lyde som om, at når du har været ophidset, så går der noget tid, før klitoris slapper af igen. Når du så går ud for at tisse, så gør trykket fra tissen gennem urinrøret, at du oplever en orgasme. Urinrøret sidder meget tæt på klitoris, og den lille udvidelse/tryk der kommer fra tisstrålen kan altså godt stimulere nok til en orgasme. Der er altså intet galt med din krop eller dig. 
Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål, ellers er du altid velkommen til skrive eller ringe til os på 70202266. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 
Hilsen Sexlinien
XX116

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.