Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Starte på p-piller

Pige/Kvinde på _ år (117514)

Spørgsmål:

Hej,, eg er en pige på 16 år der gerne vil starte på p-piller. Grunden til jeg gerne vil starte på p-piller er få at undgå graviditet og mere regelmæssig menstruation. Men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal fortælle min mor det, fordi mine forældre ved ikke jeg er seksuel aktiv (har været det i ca. 1,5 år). Jeg har flere veninder der til lægen er blevet spurgt om de er seksuelle aktive, og hvis jeg har min mor med derned er jeg vel nødt til at sige, ja for at jeg kan få de rigtige piller. Kan man godt tage derned selv uden at have en forældre med, eller er det påkrævet at have en forældre med? Håber det var i formation nok:)

Svar:

Hej! 
Tak for dit spørgsmål. 
Når man er 16 år, så behøver man ikke at få sine forældre med til lægen. Hvis du alligevel skulle have din mor med, så vil lægen bede din mor gå ud af rummet, mens I taler sammen, og så kan du tale frit uden, at din mor hører det. Lægen har tavshedspligt, og derfor må lægen heller ikke fortælle videre, hvad I har talt om. 

Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 70202266. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 
Hilsen Sexlinien
XX116