Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan kan man røre med hænderne/fingrene?

Pige/Kvinde på _ år (117902)

Spørgsmål:

Min kæreste vil rigtig gerne give mig finger, men det gør MEGET ondt på mig uanset hvad vi/han prøver (han har både skarpe negle og “presser” ligesom sine fingre op i mig - jeg har talt pænt med ham om begge dele, men det gør fortsat meget ondt, og han forstår det ikke). Vi er begge frustrerede, for jeg elsker tanken om at blive “varmet op” på den måde…. Kan vi få nogle helt konkrete råd til hvordan man kan røre med hænderne/fingrene? Beklager hvis det er et alt for indlysende spørgsmål, men vi er begge helt på herrens mark og har brug for meget konkrete råd/beskrivelser. Venligst, M og L

Svar:

Hej 

Det er godt spørgsmål, og I skal bestemt ikke beklage det. Der er mange som synes, at det er svært, at få håndsex (give finger) med en partner til at fungere godt. En af grundene til det er, at det er meget forskelligt, hvad den enkelte synes er rart. Derfor er det bedste råd vi kan give også, at I taler sammen om, hvad du synes er rart og ikke er rart. Du skriver, at du har prøvet at tale med ham om det, man at han ikke forstår det. Måske kan du også prøve at vise ham det? Enten med dine egne fingre eller ved at styre hans? Når det er penetrationen der gør ondt, kan I måske også have lidt mere fokus på de ydre dele som kønslæberne og klitoris. Mange synes det er dejligt at blive stimuleret på eller ved området omkring klitoris - men præcis hvor og i hvilken grad (hvor meget tryk, hvilken rytme osv.) er igen meget individuelt og noget som oftest kræver kommunikation for at blive virkelig rart. Penetration (uanset om det er med fingre, penis eller sexlegetøj) kan også være ubehageligt, hvis man ikke er våd. Hvis det er tilfældet kan glidecreme eller spyt hjælpe. 

Afslutningsvist vil vi også spørge dig, om du godt kan give dig selv finger og have anden form for penetrationsex med din kæreste, eller om det også gør meget ondt? Hvis det er tilfældet kan det nemlig være udtryk for spændinger eller andre tilstande - og det kan være en god ide at tage forbi en læge/gynækolog. 
 
Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Hilsen Sexlinien, XX101
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.