Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan spørger man sin kæreste om et åbent forhold?

Pige/Kvinde på _ år (117409)

Spørgsmål:

Kære Sexlinjen Jeg står i den situation at jeg har fået sexlyst for at være sammen med andre end min kæreste. Vi har været sammen i snart 4 år, jeg elsker ham ufattelig højt og ved han elsker mig. Vi ved vi vil giftes en dag og have børn sammen. Børn skal ikke til før om minimum 2 år, da jeg er er andet sted i min karriere end ham. Det dumme er så, at jeg længes efter ægteskab på en måde. Men ved han ikke er klar til det. Det virker dumt jeg længes efter der, for jeg har nemlig nu efter 3,5 år. Fået lyst til andre. Jeg har brokket mig lidt hvis han har kigget for længe på en pige, især i starten af forholdet. Hvor han har argumenteret at jeg sikkert også kigger. Det GJORDE jeg ikke. Men det gør jeg nu, det hjælper ikke (fjernet pga. anonymitet). For er omringet af bystemningen hele tiden. Jeg har lyst til at være utro, men ved jeg vil have for dårlig samvittighed til at kunne gøre det mod ham. Jeg har tænkt på at spørgere om vi skulle prøve at have andre sex partner. Da vi jo stadig er unge. Vi har kun et liv og jeg føler lidt jeg går glib af noget hvis jeg ikke kan gøre hvad jeg vil. Men jeg vil jo på samme tid ikke fra ham. Vores kærlighed er stærk det ved jeg, så er faktisk ikke bange for han skulle vælge mig fra for en anden, men tror ikke han vil have et åbent sex forhold, eller bare give mig lov til at hygge mig. Det er jo et længere spørgsmål, men hvad kan jeg gøre? Kan man spørgere på en god måde om jeg må have sex med andre i ny og næ uden det fremstår forkert

Svar:

Hej med dig

Du kan altid spørge din kæreste, om han har lyst til at prøve nye ting. Vi udvikler os som mennesker hele tiden og samtidig med det, ændrer vores forhold sig også. Så at du har haft lyst til at være i et monogamt forhold før, hvor du kun har haft sex med din kæreste, er ikke ensbetydende med at dine lyster ikke ændrer sig. Du kan fortælle din kæreste om dine tanker og lyster og gør det klart for ham at det ikke handler om dit begær til ham. Det er også vigtigt, at vide at der kan gå noget tid fra, når I taler om det for første gang til, når I føler jer klar til at have et åbnet forhold. Så husk at give plads til den lange proces. Der er forskellige konstellationer af, hvordan man kan have et åbent forhold. I kan derfor have flere samtaler om, hvilke grænser I vil sætte for netop jeres åbne forhold. Det kan f.eks. være, at I aftaler at have sex med andre, når den anden også er til stede eller at I aftaler, at I vil have et åbent forhold i en begrænset periode. Det er kun fantasien der sætter grænser.  

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe herind på hverdage mellem kl. 15-19 på tlf: 70 20 22 66. 

Hilsen Sexlinien
xx134

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema herDet kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.