Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Første menstruation på p-piller

Pige/Kvinde på _ år (119497)

Spørgsmål:

start på p-piller jeg har ikke prøvet p-piller før, og vil gerne høre hvordan det fungere første gang man tager dem. første piller har lægen sagt, jeg skal tage den dag min menstruation starter, men betyder det at min blødning stopper, eller bløder jeg stadig de første dage på p-piller så?

Svar:

Hej med dig og tak for dit rigtig gode spørgsmål.

Din læge har ret i at du skal tage din første p-pille på din første menstruationsdag og fra den dag er du beskyttet af p-pillen.
Du vil stadig få din menstruation når du tager p-pillerne på førstedagen af din menstruation.
Hvis du har de klassiske p-piller med 21 piller i et blisterark, kan du vælge tage p-pillerne på to måder. Enten ved at tage én pille dagligt i 21 dage og hold så en pause i syv dage. I pausen får du en blødning. Den er som regel svagere end normalt, fordi du tager p-piller.
Du kan også tage p-pillerne uden at holde pause mellem blisterpakkerne. Du kan vælge at holde pause for hver anden eller tredje blisterpakke eller fortsætte indtil du begynder at få pletblødninger og holde pause der.
 
Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte Sexlinien igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 

Med venlig hilsen
Sexlinien
XX 18