Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Usikker på kys

Pige/Kvinde på _ år (119860)

Spørgsmål:

Hej Jeg finder det utrolig pinligt at jeg som 19-årig aldrig har kysset eller haft sex med en. Jeg skal på min første date snart, men en pige jeg kender ret godt, og jeg vil gerne kysse hende godt uden at være usikker. Men hvordan?

Svar:

 
Hej og tak for din henvendelse!

Det er helt almindeligt, at man er usikker eller nervøs, når man skal på date med én og måske kysse og senere have sex. Uanset om man er 14, 19 eller 25 år - eller har en helt anden alder - kan man komme til at føle sig usikker i sådan en situation. Det er også ret almindeligt og slet ikke forkert, hvis man endnu ikke har haft sex eller kysset med nogen inden man er blevet 19 år. Sådan er det faktisk for flere, end man går og tror. Det er faktisk ca. 1 ud af 5 kvinder, som er 19 eller ældre, når de har sex for første gang. Vi ved desværre ikke hvor som ikke har kysset som 19 årige, men du er helt sikkert ikke alene. Vi taler med mange i din situation.

Usikkerheden er der af en grund. Når man bliver usikker, er det ofte fordi, at man har noget på spil. At det betyder noget for dig. Et godt råd er at acceptere usikkerheden. At du er et menneske med følelser og forventninger. Måske du har en god ven, du kan tale med det om? Det kan også være at du kan tale med hende, du skal på date med. Ofte kommer man langt med ærligt – måske hun også er usikker om det med dating og kys? Det bidrager til jeres intimitet at I er ærlige over for hinanden. At fortælle om sin usikkerhed er tit med til at mindske den.

På vores emneside kan du læse mere om kys.

Vi håber at dette kan hjælpe dig videre. Vi ønsker dig alt det bedste for din date i aften. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66 alle hverdage fra 15.00 -19.00.

Men venlig Sexlinien

XX138