Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hate på instaprofil

Pige/Kvinde på _ år (118056)

Spørgsmål:

Kære Sexlinien Jeg har brug for at lette mit hjerte så her kommer det. Her forleden dag oplevede jeg hate på min Insta profil, jeg blev virkelig påvirkede over kommentarerne som var følgene: du er grim du er ginger typisk ginger osv. Isør det med hårfarven ramte mig hårdt for det er jo ikke noget jeg kan gøre noget ved. Hvad skal jeg gøre? Ignorere det? Konfrontere dem? Farve mit hår så jeg ikke får sådanne kommentere i fremtiden? Ved det virkelig ikke og det lyder nok ikke som et stort problem, men jeg blev rigtig ked af det Mvh en meget trist pige

Svar:

Hej og tusinde tak for din brevkassebesked.

Vi kan godt forstå at du blev meget påvirket af de grimme kommentarer. Det kan dog være meget svært at forstå, at nogle mennesker har behov for at skrive grimme ting til andre. Desværre er der mange på internettet der føler sig beskyttet af skærmen, og derfor hurtigt kan skrive en grim kommentar, uden at mærke nogle konsekvenser af det. Men mobning og grimme kommentarer er lige så virkelige på internettet, for den person der modtager dem. 
Mange mennesker ville ønske at de havde rødt hår. Det er jo den mest sjældne hårfarve på kloden. Du skal i hvert fald ikke farve dit hår på baggrund af nogle dumme kommentarer. Det er forskelligt hvordan folk har det bedst med at gribe grimme kommentarer an. Hvis du konfronterer dem, kan du på den positive side opleve at du står op for dig selv, og ikke finder dig i noget, men den negative konsekvens kan være at de grimme kommentarer bliver værre, fordi dem der skriver dem sommetider gerne vil have en reaktion.
Du kan også vælge at ignorere dem, og fortælle dig selv, at du vil du simpelthen ikke spilde din tid på. Det kan være en god idé også at blokere afsenderne af de grimme kommentarer, så de ikke har mulighed for at skrive igen.

Det er på INGEN måde dig der er noget galt med. Tværtimod er det oftest dem der skriver grimme kommentarer til andre, der selv har det svært. Måske er de vrede på nogen eller noget, eller føler sig usikre? Og så kan det desværre i nogle tilfælde komme til at gå ud over andre. Dette er dog ikke en undskyldning, men nærmere en forklaring. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte vores telefon og chatrådgivning på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.