Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvorfor er det svært at finde kærlighed som en overvægtig bøsse der også er jomfru?

Dreng/Mand på _ år (116152)

Spørgsmål:

Hvorfor er det svært at finde kærlighed som en overvægtig bøsse der også er jomfru?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Der kan være rigtig mange grunde til at have udfordringer med at finde kærlighed, og de er alle sammen forskellige fra person til person. Det er ikke unikt for bøsser, at have svært ved at finde kærlighed, men det kan især være svært fordi andelen af Danmarks mænd, der er tiltrukket af mænd, er relativt lille. Så sandsynligheden for at møde en anden ikke-heteroseksuel mand tilfældigt på gaden er betydeligt lavere. 
Det kan derfor være en god ide deltage i fællesskaber med højere tæthed af LGBT-personer, som fx bøssebarer eller café-events. Der kan man have større mulighed for at møde nogen, som du kan finde kærlighed sammen med. Et godt sted at lede er på LGBT+ Danmarks kalender

I sidste ende handler det om at finde en person, der elsker dig for hvem du er. Det indebærer også din kropsstørrelse og din seksuelle historie. 

Vi håber at du kan bruge vores svar. Hvis du har brug for uddybning eller har andre spørgsmål, kan du skrive til vores chat eller ringe på tlf. 7020 2266
Hilsen Sexlinien XX120

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.