Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Har jeg fået kønsvorter?

Dreng/Mand på _ år (118832)

Spørgsmål:

Jeg ved ikke om jeg har køns vorter eller hvad det er, men har små hvide prikker på pikhovedet. Men det gør ikke ondt eller noget og er bange for jeg har det. Plzzz hjælp

Svar:

Hej med dig 

Kønsvorter er små knopper, der kan ligne små bløde, lyserøde blomkål eller de kan være mørkere og mere vortelignende. Du kan blive smittet ved at have sex med en anden person som er smittet, og hvor virussen er i udbrud. Har du ikke været seksuel aktiv endnu, er der en meget lille sandsynlighed for, at der er tale om kønsvorter.
 
Vi kan selvfølgelig ikke vurdere 100%, om det er kønskvoter på din pik uden at have kigget på dem. Men ud fra din beskrivelse lyder det som om, at der er stor sandsynlighed for, at der er take om talgknopper. Talgknopper er små kirtler som ligner små hvide bums. Ofte er de meget synlige i puberteten, og aftager så lidt, når man bliver ældre. Det kan være, at de altid har været der, men du for nyligt har lagt mærke til dem. Mange bliver netop bang for, at de skal være kønsvorter. Talgknopperne er styret af hormonproduktionen, og derfor oplever mange, at der bliver færre efter puberteten, da mængden af hormon falder i kroppen. Men det er ikke sikkert, at de helt går væk nogensinde. Du kan læse mere om talgknopper her
Alt i alt lyder det som om, at du har talgknopper på din pik som er ganske ufarlige.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15-19. Telefonnummeret er 70202266

Hilsen Sexlinien, XX134