Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan ikke sperme/få orgasme

Dreng/Mand på _ år (120704)

Spørgsmål:

Hej Sex linjen Jeg søger hjælp og vejledning til mit problem, som jeg håber i kan hjælpe med, da det er ret forstrene. Jeg har en kæreste og når vi dyrker sex. Kan jeg ikke Sperme/have sæd afgang/orgasme. Hvis jeg skal prøve at forklare hvordan det føles, er der selvfølgelig dejligt og man kan mærke at man er på vejen til orgasmen, nogle gange, men jeg kommer aldrig der til og jeg ved virkelig ikke hvad jeg har gjort forkert. Har prøvet at søge mig lidt frem til hvad problemet kunne være. Der står at det kunne være at jeg har holdt pikken for Stramt når jeg onanere eller gør det for hurtigt. Men har prøvet at gøre det anderledes uden hjælp. Jeg ved ikke om det kan have noget med at det er et lang distance forhold. Jeg håber i kan hjælpe med rådgivning og hjælp, fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. M.v.h. M

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Det er godt at du skriver herind for råd og vejledning. Problemer med udløsning/orgasme under sex er meget almindelige problemer i et sexliv. Det kan fylde rigtig meget og påvirke parforholdet. Der er heldigvis meget at gøre.

Meget ofte er problemer med udløsning/orgasme en del af det som hedder præstationsangst. At man meget gerne vil have, at sexen skal lykkes på en bestemt måde. Derfor kommer disse forventninger til sex til at stå i vejen, og så lykkes sexen måske slet ikke. Nogle gange kan præstationsangst blive en del af en ond spiral, en slags ”selvopfyldende profeti”, hvor tanken om ikke at kunne komme, fylder så meget, at man ikke kan komme. Ofte ved man, at der er tale om præstationsangst, hvis man godt kan få orgasme/udløsning ved onani og man nyder sexen og har en følelse af at skulle til at komme, men bare ikke gør. Vi er derfor ikke bekymrede for, at det skulle være noget med din krop/helbred generelt. Du nævner, at I har et langdistance forhold. Det kan netop være med til at putte ekstra pres og forventninger på dig, at du måske føler, at du skal præstere særligt, når I endelig ses.

Et rigtig godt råd, er at fokusere mindre på din orgasme/udløsning. Bare at nyde alt det som føles dejligt, og ikke tænke på, hvad der ikke sker. At kysse, røre, mærke, slikke, have øjenkontakt. Et trin på vejen mod at få en udløsningen sammen med din kæreste, kan være at I forsøger at lægge jer ved siden af hinanden og onanerer sammen. På den måde får du en ”succesoplevelse” med orgasme sammen med din kæreste. Og din kæreste lærer, hvad der føles godt for dig.

Et andet godt råd er at tale med din partner, så deres reaktioner, følelser og forventninger ikke lægger et yderligere pres på dig. Man kan meget ofte komme til at tænke rigtig meget på, hvad den anden mon tænker, hvilket fjerner fokus på jeres sex og intimitet. Det kan også være, at din kæreste måske får en følelse af selv at være forkert, da de måske føler det er deres ansvar, at få dig til at komme. Derfor kan det for alle parter være rigtig godt at få snakket om jeres følelser og forventninger til sex.

Vi ved ikke hvor længe dette har stået på. Med tiden, hvis de ovenstående råd ikke hjælper, kan du søge hjælp hos en læge/sexolog. Der er god hjælp at hente ved de professionelle men ofte hjælper det selv at arbejde med sin præstationsangst.
 
Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00 – 19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien
XX138