Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119783)

Hvilken slags læge skal jeg opsøge?

Spørgsmål:

Hej jeg tror der er noget galt med min penis da den ikke er så stor og den er en smugle skæv jeg ved ikke hvilken slags læge jeg skal opsøge og om jeg kan opsøge en læge uden fx. Min mor og far finder ud af det da jeg er lidt flov om det.

Svar:

Hej med dig
- Og mange tak for dit spørgsmål! 

Det er helt almindeligt at være i bange for at ens penis er mindre end alle andres. Det handler nok mest om, at alle er bange for at være anderledes. Men i puberteten begynder alles kroppe at vokse på forskellige måder, og de gør det på forskellige tidspunkter. Så det kan være at din penis begynder at vokse mere fra nu af. En penis er typisk fuldt udvokset, når man er omkring 17 år. Nogle har en "shower" der er stor selvom den er slap, andre har en "grower" som ser lille ud men vokser meget når den bliver stiv. Og de peger i forskellige retninger, når de er stive. Der er ikke to helt ens penisser. 
- Du behøver ikke at opsøge en læge. Men du kan tage en snak med din egen læge (på dit sygesikringsbevis). Du er over 15 år, så du behøver ikke have en forældre med. 

Se mere om penisser og penisstørrelser på sexlinien.dk ved at klikke hér. 
 
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien XX109

Dreng/Mand på _ år