Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Smitte af sexsygdom via. finger?

Dreng/Mand på _ år (121022)

Spørgsmål:

Smitter kønssygdomme hvis man som mand bruger sine fingre i skeden på kvinden. Altså fra kvinden til manden?

Svar:

Hejsa
Kønssygdomme smitter mellem slimhinder eller en direkte kontakt mellem en anden ting og slimhinderne, som hvis man f.eks. deler sexlegetøj eller man rør ved sit kønsorgan med sine fingre direkte efter have rørt en andens kønsorgan. Det er set før at f.eks. klamydia er smittet videre til øjet på partner via. finger. Det skal dog nævnes at risikoen, når det er via. finger, er langt mindre end når der er direkte kontakt mellem slimhinder. Noget man bør være opmærksom på er, når man har et væskende herpessår ved munden (forkølelsessår) og berører det med sin finger, så kan det også sagtens smitte på skeden og vice versa. 

Hvis du mistænker at du har en kønssygdom, så anbefales det at ringer til din læge, og bliver testet. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også ringe på +45 70202266 eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.

De bedste hilsener Sexlinien
XX22