Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Er der ikke kun to køn?

Dreng/Mand på _ år (120967)

Spørgsmål:

Er der ikke kun to køn?

Svar:


Hej og tak for dit spørgsmål


Spørgsmål om køn – og om hvor mange køn der er – er noget der bliver debatteret heftigt i disse år, og debatten skaber både vrede, undren, nysgerrighed, glæde og forvirring.
 
Egentlig giver det god mening at tænke, at der kun er to køn: pige/kvinde og dreng/mand. Det er jo sådan vores samfund for det meste er indrettet. Der er herre- og dametoiletter, drenge- og pigetøjsafdelinger, og vores cpr-numre er lavet sådan, at man kan se, om man er mand eller kvinde. Udover de opdelinger, der er i samfundet, er der jo også det åbenlyse, at langt de fleste mennesker har enten kvindelige eller mandlige kønsorganer mellem benene (grunden til at vi skriver ’langt de fleste’ er, at der også er nogen der bliver født med kroppe som man ikke umiddelbart kan sige, om er mandlige eller kvindelige. Det kaldes for interkøn). Så når vi taler om det rent kropslige, kan man egentlig godt sige, at der primært er to køn: mand og kvinde.
 
Men når der i de senere år er kommet et fokus på at snakke om køn som andet og mere end bare mand eller kvinde er det netop fordi, der er kommet en øget bevidsthed om, at køn handler om mere end, hvad man har mellem benene eller hvad for nogle tal der står på ens sygesikringskort. Det er nemlig ikke alle mennesker, der oplever at deres krop eller den måde samfundet betragter dem, matcher med det køn, de selv oplever at have. Et eksempel på en gruppe af personer, der har det sådan er transpersoner, som f.eks. kan være født med en pik, men egentlig oplever sig selv som værende en kvinde. I stedet for at sige, at en person der har det på den måde, bare er en mand, der ’tror,’ at han er en kvinde, er det mere rigtigt, og mere respektfuldt over for personen, at lytte til vedkommende og prøve at forstå, at de har en kønsidentitet, som ikke bare kan puttes i kassen mand eller kvinde. Det vil passe bedre på, hvordan de oplever sig selv at omtale dem som en transkvinde. Og kønnet transkvinde er jo noget lidt andet end ét af de to køn, man ofte inddeler folk efter. Det er et eksempel på en måde, det giver mening at der kan være flere køn end to.
 
Når man godt kan tale om, at der kan være flere køn end bare to, drejer det sig altså ikke om at afvise, at der er de to biologiske køn, mand og kvinde – og det drejer sig slet heller ikke om, at sige, at der er noget galt med at være en mand eller kvinde og have det helt fint med det. Sådan har størstedelen af personer i vores samfund det. Det handler snarere om at forstå, at køn også handler om, hvordan personer oplever sig selv, hvordan de identificerer sig. Hvis man prøver at forstå, at der er personer, der ikke passer ind i den traditionelle inddeling mellem mand og kvinde, kan man også bedre vise forståelse for de udfordringer og bekymringer, det medfører ikke at passe i den inddeling. For som brevkassesvaret her startede med at beskrive, er vores samfund jo på rigtig mange måder inddelt i ’mande-’ og ’kvindekategorier’ – og det kan altså godt gøre det svært at være en person, der ikke altid passer ind i én af de kategorier. Hvis vi udvider vores forståelse af køn, kan det være med til at skabe et samfund, der fungerer bedre for alle personer – uanset hvilket køn, man har.
 
Emnet køn og kønsidentitet er jo meget stort, og som sagt bliver det diskuteret meget. Vi håber, at det, vi har skrevet, i hvert fald har kunnet besvare noget af din undren. Måske ville det også være interessant for dig at læse mere på nogle af vores emnesider, f.eks. denne.


Med venlig hilsen
Sexlinien, xx140