Svar:
Hej, og tak for din henvendelse.
Det er rigtig godt at du søger hjælp, både her og hos din læge. Det lyder som en rigtig svær situation, der vil påvirke de fleste, der står i en lignende situation. Omvendt er det helt almindeligt at opleve nedsat sexlyst i perioder. Det er meget forskelligt, hvad der kan være årsag til mindre sexlyst. I det følgende vil vi komme med nogle mulige årsager og nogle gode råd.
En mulig årsag til manglende sexlyst kan være generelt nedsat stemningsleje. Hvordan er din trivsel generelt? Er du glad, stresset eller nedtrykt? Dette kan påvirke din sexlyst. Det kan være en god ide at tale med din læge, hvis du oplever symptomer på eksempelvis stress eller depression.
Din nedsatte sexlyst er kommet efter du er stoppet på mini-piller. Hvorfor stoppede du på dem? Kunne du måske overveje at begynde på dem igen, og se om den kommer tilbage? Det kan også være at du er startet på en ny præventionsform, som påvirker din sexlyst negativt? Hvis ikke du er startet på en anden præventionsform, kan det være at du oplever en frygt for at blive gravid, som påvirker din lyst til at have sex?
Det kan også være, at din manglende sexlyst sexlyst skyldes, at du ikke føler dig seksuelt tilredsstillet sammen med din partner. Er der noget, du godt kunne tænke dig at prøve under sex? Er der noget, som du ville ønske at din kæreste og dig kunne udforske sammen - eller måder, du ville ønske han/hun rørte/slikkede dig på? Måske du oplever ændringer i dine følelser til ham/hende? Et godt råd til nedsat sexlyst er at tale med sin partner om det. Det er hårdt for dig, både at skulle tage dig af din manglende lyst og samtidig en eventuel dårlig samvittighed overfor din sexpartner. At tale sammen om din manglende sexlyst kan skabe et rum, hvor det er okay, og hvor der er plads til sammen at undersøge, hvad det kan skyldes - og hvad I kan gøre ved det.
Til sidst er det vigtigt at nævne, at sexlyst kan gå op og ned i perioder. Det er derfor helt almindeligt at opleve perioder, hvor man har mindre eller ingen lyst til sex. Lige så normalt er det at opleve perioder med mere sexlyst.
Vi håber meget at dette svar er en hjælp for dig. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på 70 20 22 66. Vi har chat og telefon åbent alle hverdage mellem kl. 15-19. XX105
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema
her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen
her.